Om to dage er det for sent: Landmænd risikerer dobbelt straf for dårligt vejr

To dage. 

Så lang tid har landmand Morten Agger fra Lemvig til at få hele årets høst i hus og sået markerne til med efterafgrøder. 

Ellers risikerer han at få skåret i sin kvælstofkvote til den kommende sæson. 

- Det er frustrerende. Vi når ikke at få høstet de 60 hektar inden fredag. Det ved vi allerede nu, forklarer han. 

Forklaringen på problematikken skal findes i reglerne for gødning. De dikterer, at landmænd skal plante deres marker til efter endt høst. Det skal sikre, at de såkaldte efterafgrøder fanger overskydende kvælstof fra gødning, så det ikke havner vandløb, hvor det har store betydning for blandt andet iltforhold, oplyser Landbrugsstyrelsen. 

Derfor har man bestemt, at efterafgrøderne skal være sået senest 20. august, da deres virkning er bedre desto tidligere, de bliver plantet. Hvis datoen bliver overskredet vil landmændene af flere omgange få reduceret næste års kvælstofkvote og dermed deres brug af gødning det efterfølgende år. 

- Det er rent skrivebordstyranni, lyder det fra landmanden, der som næstformand i Fjordland Lemvig ved, at han langt fra er alene om at kæmpe med at få høsten i hus. 

Det er langt fra første gang, at de midt- og vestjyske landmænd kæmper for at nå i mål inden 20. august. 

I 2020 gav vejret også problemer med at nå i mål inden skæringsdatoen. 

- Vi står med samme problematik år efter år. Vi kan ikke nå det. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal høste umodent korn, pointerer Morten Agger. 

Hans udlægning møder opbakning hos Jakob Nikolajsen, der er planterådgiver hos Fjordland Lemvig. 

- I år er vejret er en modspiller og ikke en medspiller, siger han og tilføjer: 

- Der må være nogen, der snart indser, hvor svært det kan være at lade sig gøre. 

Tema på Christiansborg

Snakken om efterafgrøder har allerede politisk fokus. I 2015 greb daværende minister for miljø- og fødevarer Eva Kjer Hansen ind og gav dispensation til at overskride 20. august-fristen. 

Den gang foreslog Venstres Thomas Danielsen et mere permanent indgreb, der skulle komme problematikken til livs. 

I dag erkender han, at man ikke er lykkedes med at ændre reglerne. Derfor tager hans parti et nyt forslag med til de aktuelle landbrugsforhandlinger. Konkret foreslår partiet, at der bliver skelet geografiske forskelle i forbindelse med datokravet for såning af efterafgrøder. Hvert år i starten af august skal det meldes ud, hvornår efterafgrøderne skal være sået, foreslår partiet. 

- Vi skal tage hensyn til vejret, forklarer medlemmet af miljø- og fødevareudvalget. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rasmus Prehn (S), der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

Men hos regeringspartiet varsler man et opgør med den nuværende praksis. Det skriver ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri Anders Kronborg til TV MIDTVEST.

- Vi står over for at indgå en ny landbrugsaftale, som skal give os nye muligheder. Regeringen og Socialdemokratiet har store forhåbninger til, at en ny reguleringsmodel vil forbedre både kvælstofindsatsen og forholdene for landbruget, skriver han og fortsætter:

- Vi skal finde en balance mellem forudsigelighed for både miljø og landbrug, og samtidig give landbruger størst mulig fleksibilitet.