Omstridt naturlov er stemt igennem: Så meget jord skal tilbage til den oprindelige natur
Efter store uenigheder er en stor naturlov nu blevet vedtaget i EU, og selv landmændene er tilfredse.
20 procent af EU's natur på land og i havet skal genoprettes i 2030.
Sådan lyder aftalen i den nye naturgenopretningslov, som EU netop har vedtaget.
Det kan eksemplevis være økosystemer som tørvemoser, skove, havbunde og strandenge som loven skal sikre initiativer til at genoprette, og det betyder blandt andet også, at 30 procent skal udtages til lavbundjord indenfor dette år.
Lovgivningen blev vedtaget onsdag, efter en længere proces, hvor EU's politikere har været dybt uenige.
- Den første lov kunne vi slet ikke stemme for, siger Erik Poulsen, som sidder i Europaparlamentet.
- Det oprindelige lovforslag indeholdt meget bindende og altomfattende krav, som var meget svære at se, hvordan de skulle kunne kombineres med andre interesser – hvad end det er vedvarende energi, fødevareproduktion eller byudvikling - og meget af det, har vi fået ændret sådan, at der også bliver plads til de andre behov, siger Erik Poulsen.
Landmænd skal ikke betale for bedre natur
Siden har Europa Parlamentet nemlig taget ændringsforslag til efterretning, og kommet med et nyt lovforlag.
Det kunne også Venstre, og de 336 parlamentsmedlemmer, som stemte for forlaget, godt være med på.
- Vi har blandt andet fået fjernet et krav om, at pengene fra den meget omfattende lov skulle komme fra EU’s støttemidler til fødevareproduktion – de skal nu findes andre steder.
- Så det bliver ikke sådan at fødevareproduktionen skal betale for mere natur, siger Erik Poulsen fra Venstre tilfreds.
Mindre jord regnes med
En af ændringerne fra den oprindelige lov, er at 20 i stedet for de aftalte 30 procent af EU's natur skal genoprettes.
Men aftalen er slet ikke god nok, mener Dansk Naturfredningsforening.
- Man har udvandet det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen betydeligt, siger biolog i Dansk Naturfredningsforening Bo Håkansson til Ritzau.
En del af kritikken er, at de såkaldte Natura 2000 områder er med i beregningen af de arealer i Danmark, hvor loven skal sikre initiativer til naturgenopretning.
- Derfor vil det have kæmpestore konsekvenser i en dansk kontekst, hvis man ender med kun at iværksætte indsatser i allerede udpegede områder, siger Bo Håkansson fra Dansk Naturfredningsforening til Ritzau.
Vestjyske landmænd er ikke bekymrede
Ifølge formanden for Vestjysk Landbrugsforening er netop ideen om at lade Natura 2000-områderne være en del af lovgivningen ganske tilfredsstillende for landmændene.
- Det betyder, at vi allerede opfylder mange af de krav, der er til det, som vi på nuværende tidspunkt kender til, så jeg er ikke dybt bekymret, siger Jacob Spangsberg fra Vestjysk Landbrugsforening.
Men det er langt fra alle krav, som landmændene føler sig sikre på.
- Vi ved jo ikke helt konkret, hvad loven kommer til at betyde for os. Men det man har arbejdet for er, at hvis der kommer en fødevarekrise, så overruler den EU-loven, og det er vi jo rigtig glade for, siger Jacob Spangsberg, og tilføjer at landmændene gerne vil være med til at sikre naturen i fremtiden.
- Vi vil også gerne passe på naturen, det skal der slet ikke herske tvivl om. Vi er en stor, aktiv medspiller, som skal til for at få det her til at lykkedes og det er vi, siger Jacob Spangsberg.
- Men alt med måde, påpeger han.
