Omstridte danske vandplaner kommer ikke for EU-Domstolen
Landbruget er skuffet over landsretsdom, der betyder, at vandplaner ikke ryger til EU-Domstolen.
De omstridte danske vandplaner skal ikke efterprøves ved EU-Domstolen, som et samlet landbruget ellers har kæmpet for.
På trods af massiv kritik af vandplanerne har Vestre Landsret i Viborg netop afgjort, at beregningerne bag planerne ikke skal sendes til et tjek ved EU-Domstolen.
- Vi er skuffede. Vi havde selvfølgelig håbet at få medhold i landsretten. Nu vil vi studere den 104 sider lange afgørelse for at se, hvilke andre muligheder vi så har, siger Hans Aarestrup, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Skuffelsen deles af Landbrug & Fødevarer, der ret usædvanligt er gået ind i sagen sammen med Bæredygtigt Landbrug.
Ifølge landbrugsorganisationerne er der ikke foretaget de nødvendige analyser for de økonomiske konsekvenser af vandplanerne.
- Det kan ikke nytte noget, at man indfører omfattende danske vandplaner uden at kende konsekvenserne for både erhverv og borgere. Det er urimeligt, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
Vandplanerne har til formål at forbedre miljøet i danske søer, kystvand og vandløb.
- Vi er helt med på, at landbrug skal drives med ansvarlighed, og det gør vi allerede. Men den EU-regulering, der gennemføres her i landet, skal også følge kravene fra EU, siger Martin Merrild.
Landbrug & Fødevarer overvejer at fortsætte parløbet med Bæredygtigt Landbrug (BL), hvis retssagen kører videre.
- Nu sætter vi os sammen med BL og taler afgørelsen igennem. Vi kan godt se os selv fortsætte, hvis vi kan finde den rette arbejdsform, for der er ingen tvivl om, at vandplanerne er ekstremt afgørende for landbrugets fremtid, siger Martin Merrild.
Kort fortalt mener landbruget, at staten for længe siden besluttede at beskytte det pressede danske vandmiljø til såkaldt "god økologisk standard" - men uden at oplyse om prisen.
Sidste år viste beregninger fra Københavns Universitet, at ved for eksempel Norsminde Fjord syd for Aarhus vil direktivet medføre, at halvdelen af landbrugsarealet skal lægges brak. Det gav ny benzin til landbrugets kamp.
Landbruget ønskede derfor, at Vestre Landsret skulle sende sagen til EU-Domstolen for at få vurderet, om staten har handlet i strid med reglerne.