Pape: Folkeskoleelever skal igen inddeles efter niveau

Udvidet eller grundkursus.

Danskere, som gik i folkeskolen fra 1975 og frem, husker, hvordan elever i matematik, fysik og sprogfag blev inddelt på to niveauer, afhængig af hvor fagligt dygtige de var.

Den niveauinddelte undervisning blev afskaffet, da folkeskoleloven blev revideret i 1993. Men nu mener de Konservative, at begreberne udvidet og grundkursus skal genindføres.

- Folkeskolen er udfordret af, at vi ikke for alvor tør lukke op for at komme tilbage til den gode, gamle opdeling, siger Søren Pape Poulsen.

- Engang accepterede man uden problemer, at nogen var dygtige til matematik, og nogen havde sværere ved det. I dag vil man ikke tale om holddeling. Man vil ikke sige højt, at nogle er bedre end andre. Man vil ikke kalde en spade for en spade. Måske er det bedre at sige: Lad dem, der har svært ved det blive dygtigere – og lad dem, der er dygtige blive dygtigere, mener den konservative leder.

Enhedslisten: Niveaudeling, nej tak

Den konservative idé om igen at begynde at inddele folkeskoleelever efter fagligt niveau får ingen opbakning i Enhedslisten, hvor partiets undervisningsordfører, siger nej tak.

- Vi skal heller ikke tilbage til, hverken realskolen eller mellemskolen, selvom nogen åbenbart kan ønske sig retur til folkeskolens fortid, siger Jakob Sølvhøj.

Jakob Sølvhøj (EL) og Søren Pape Poulsen (Kons.) krydser klinger i denne uges udgave af det politiske magasin Krydsfelt på TV MIDTVEST – en udsendelse, hvor også Inger Støjberg (Venstre) og Andreas Steenberg (Rad.) er med i studiet.

Til debat er blandt andet folkeskolen, hvor blå og røde partier, udover niveaudelingen, også er uenige om, hvorvidt nationale tests er en god idé.

Uenighed også om nationale tests

- Jeg synes, det er noget mærkeligt noget, at staten overtager undervisningen og opgaven med at teste. Det bygger på den fejl, man har lavet i mange år, at man tror, man kan lave noget på et statsligt niveau, og så redde hele verden, siger Andreas Steenberg.

- Lad os hellere vise tillid til folkeskolelærerne – at de godt kan finde ud af at teste, og sørge for at vores børn lærer noget, mener den radikale folketingspolitiker.

Diskussionen om nationale tests i folkeskolen er blusset op, fordi der for nylig udkom en omfattende forskningsrapport, som sår tvivl om, hvor godt de nationale tests virker. En gruppe af rådgivere under Undervisningsministeriet, som blandt andet tæller forældre, lærere og skoleledere, har på bagkant af rapporten anbefalet, at de nationale tests bliver stoppet.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) har ikke umiddelbart villet reagere på anbefalingen om at sætte prøverne i bero. Hun har udtalt, at hun vil drøfte anbefalingerne med Folketingets partier – og her er i hvert fald Enhedslisten ikke i tvivl.

- Vi har det rigtig skidt med de nationale tests. Vi har lyttet til, at lærerne ikke mener, de kan bruge dem som pædagogisk redskab. Der er rigtig mange børn og unge, der bliver voldsomt pressede af dem, siger Jakob Sølvhøj.

Venstre: God idé at teste

Mens Enhedslisten vil have de nationale tests skrottet hellere i dag end i morgen, så synes Venstre det er fint, at landets folkeskoleelever bliver testet.

- Jeg synes grundlæggende, det er godt, at vi tester. Ikke bare for at teste, men netop for at hjælpe de børn videre, som har svært ved at regne, læse eller skrive. At man på den måde får opdaget det i tide, siger Venstres Inger Støjberg.

- Det kan godt være, at noget skal laves lidt om. Men jeg synes, man skal blive ved med at teste. Og så synes jeg selvfølgelig, man skal have nogle tests, man kan bruge til noget, konstaterer Venstre-næstformanden.