Skrappe krav skal sikre bedre dækning i Danmarks mobilhuller

Står det til regeringen, skal det være slut med at klatre op på taget af sit cykelskur for at få forbindelse til mobilnettet.

I forbindelse med kommende auktioner over tre frekvenser vil staten stille krav om, at 25.000 adresser skal have markant bedre mobildækning.

Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.

Lavere pris

Men energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er klar til at acceptere en lavere pris for frekvenserne for at sikre bedre dækning.

- Jeg tror, at de fleste af os kender det, at hvis der bare er nogle få timer, hvor vi er uden ordentlig dækning, så er der mange problemer. Det er også vanskeligt at drive en virksomhed, hvis ikke der er ordentlig mobildækning, siger Lilleholt.

For at få lov at bruge de tre frekvenser, skal teleselskaberne levere en hastighed på mindst 30 Mbit download i sekundet til knap 20.000 på forhånd udpegede husstande og mindst 50 Mbit download i sekundet til cirka 5000 adresser.

Skærpede krav

Kravene er de skrappeste, der hidtil er stillet i Danmark.

Og spørger man teleselskabernes brancheorganisation, Teleindustrien, er kravene skudt langt over målet.

Hvis teleselskaberne skal investere i massevis af nye mobilmaster, der skal stå tæt for at leve op til kravene, bliver der ikke råd til at investere så meget i anden udvikling, påpeger direktør Jakob Willer.

- Det er fornuftigt at stille dækningskrav, siger han.

- Men vores frygt er, at det kommer til at skabe dårligere og dyrere dækning for langt størstedelen af brugerne. Men det kommer selvfølgelig de få her til gavn.

- 5 Mbit er nok

Teleindustrien mener, at et hastighedskrav på 20 Mbit ville være mere rimeligt. En almindelig serie fra streamingtjenesten Netflix kræver 5 Mbit per sekund. Det samme gør digitale velfærdstjenester, pointerer Jakob Willer.

Men Lars Christian Lilleholt mener ikke, at man kan nøjes med at se på behovet her og nu og i de nærmeste år.

- Vi får i stigende omfang alle sammen stort behov for at kunne komme på nettet. For eksempel når vi skal have medicin. Og når børn skal aflevere deres lektier, siger ministeren.

Kravene skal først være opfyldt i 2022. Det skyldes, at teleselskaberne skal have tid til at opsætte de nødvendige master, forklarer ministeren.

/ritzau/