Støjberg vil ændre loven og sende live-tv fra Rigsretten

Inger Støjberg er før sin egen Rigsretssag i efteråret klar med to lovforslag, der skal skabe mere åbenhed.

Inger Støjbergs afgang fra Venstre har givet dem noget at tænke over i Venstres Skive-kreds (Arkivfoto).
Inger Støjbergs afgang fra Venstre har givet dem noget at tænke over i Venstres Skive-kreds (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Når tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til efteråret skal i Rigsretten, ønsker hovedpersonen selv mere åbenhed.

Konkret er hun klar med to lovforslag, som skal ændre indretningen af den rigsretssag, hvor hun selv står tiltalt. Det skriver Berlingske.

Det ene forslag handler om, at det skal være muligt for medierne at sende lyd og billede direkte fra Rigsrettens forhandlinger.

Det andet forslag er, at der i rigsretsdomme ikke kun skal angives stemmetal, men også hvilke dommere der har stemt på hvilket resultat.

I dag kan man ved domme fra Højesteret se dommernes betragtninger, mens det ikke er muligt ved strafferetsdomme fra eksempelvis landsretterne.

- De politisk udpegede dommere er i flere tilfælde politikere og dermed nogen, som er vant til at stå ved, hvad de mener, og dommerne fra Højesteret er også vant til, at man kan se, hvad de mener i den enkelte sag.

- Jeg kan faktisk ikke se, hvorfor vi ikke skal have samme fulde offentlighed i rigsretssager, siger Inger Støjberg til Berlingske.

Mikael Sjöberg, landsdommer ved Østre Landsret og formand for Den Danske Dommerforening, bakker ikke op om den tidligere ministers to lovforslag.

Blandt andet nævner han, at der kan ligge en form for mistænkeliggørelse i, at dommernes navne og deres synspunkter skal fremgå af dommen.

Opbakning fra højrefløjen

Et bredt flertal i Folketinget stemte i februar for at rejse tiltale ved Rigsretten mod Inger Støjberg for brud på ministeransvarlighedsloven i sagen om adskillelse af asylpar i hendes tid som udlændinge- og integrationsminister for Venstre.

Rigsretssagen mod Inger Støjberg er berammet til at begynde 2. september og vil bestå af 38 retsmøder frem til slutningen af november.

Berlingske skriver, at Støjberg vil fremsætte de to lovforslag i Folketinget indenfor den kommende uge.

Mens forslagene får opbakning fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der også var de partier, der ikke stemte for en rigsretssag i februar, så er De Radikale modstandere af forslaget om tv-transmission og betænkelige ved forslaget om en ikkeanonymiseret afstemning.

Fra Socialdemokratiet siger retsordfører Jeppe Bruus, at partiet først vil læse lovforslagene igennem, inden man tager endelig stilling til dem.

Men retsordføreren er dog umiddelbart lidt forbeholden og tilbageholdende over for de to forslag, siger han til Berlingske.

/ritzau/