Usædvanlig mange huller i vejene: Er du plaget?

TV MIDTVEST søger nu videoer eller billeder af vejhuller i dit område.

0:33
Ifølge direktør for Asfaltindustrien er der usædvanlig mange huller i vejene i øjeblikket.
Foto: Janne Dalby Ewert, TV MIDTVEST og privatfoto. Redigering: Jens Svenning, TV MIDTVEST

Frost, tø og asfalt er en skidt kombination for vejene.

For når isen smelter om dagen, trænger vandet ned i små sprækker, og når så frosten byder sig igen, fryser vandet til is og fylder mere, og det får asfalten til at revne.

Netop den cocktail har sat sig grimme spor på asfalten mange steder i landsdelen efter masser af snevejr.

Ifølge Anders Hundahl, der er direktør hos Asfaltindustrien, er der flere huller i vejene at finde end tidligere.

- Vores opfattelse er, at der er usædvanligt mange huller i øjeblikket. Det tyder anmeldelserne på, siger han og forklarer, hvorfor det står sådan til.

- Vejret er med til at forværre vejene, men kommunerne er også bagud med at vedligeholde vejene, og kommunerne har et samlet efterslæb på 3,9 milliarder kroner.

Direktøren fortæller også, at mange vejhuller lige nu bliver lappet ved, at asfalt bliver hældt i hullerne.

- Men det er en kortvarig løsning, som laves om vinteren, for det er sværere at lave vejene, når det er koldt. Derfor bør de laves ordentligt til sommeren, understreger han og tilføjer, at det ellers kan koste tre gange så mange penge at rette op på en vej med mange huller fremfor at vedligeholde vejen.

Hos TV MIDTVEST søger vi videoer og billeder af de huller i vejene, der driller dig i din hverdag.

Send det til os via formularen nedenfor. Vis gerne hvor dybt hullet er, og på hvilken vej det er.

Send en video eller et billede af huller i vejen

Ved at dele et billede eller en video giver du TV MIDTVEST tilladelse til at bruge det. Du skal sikre dig, at du har rettighederne til billedet eller videoen.