Trist syn mødte Tonny: Fandt 41 sælunger døde på strand

Tonny Toftdal fra Naturstyrelsen i Thy kunne forleden tælle 41 døde sælunger i en af de vigtige sælkolonier i Limfjorden.

En død og afmagret sælunge ligger her i sandet.
En død og afmagret sælunge ligger her i sandet.

Tonny Toftdal sejler på denne årstid ofte ud til sælkolonierne i den vestlige del af Limfjorden for at observere og overvåge sælerne.

Men da han sejlede ud forleden, så han noget usædvanligt.

- Jeg talte 41 døde sælunger. De var helt tydeligt dehydrerede, de var afmagrede og indfaldne, som om de var punkterede, siger Tonny Toftdal, der er opsynsmand ved Naturstyrelsen Thy.

Sælungerne tilhører kolonien på Ejerslev Røn. Et område øst for Ejerslev Havn på Mors, hvor Tonny Toftdal valgte at gå i land.

- Mange gange kan jeg med en kikkert se, hvordan det står til fra båden, men enkelte gange går jeg i land for at se nærmere på forholdene, siger han.

Opsynsmanden vurderer, at flere af de døde unger havde en størrelse, som tyder på, at de ikke længere dier, men selv skal finde føden.

To døde sælunger mellem to levende.
To døde sælunger mellem to levende.

De seneste tællinger fra Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, tyder på, at populationen i Limfjordens centrale bredninger er relativt lille - på omkring 1500 individer.

Årsagen til de mange døde sælunger vides ikke præcist.

- Det er helt naturligt, at der dør sælunger, for de er ret sårbare. De har brug for rigtig meget energi i form af mælk fra deres mor, og får de ikke mælk i de første uger, dør de, siger Anders Galatius, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på  Aarhus Universitet.

De spættede sæler parrer sig i sensommeren, og i juni og juli føder de deres unger. 

Heldigvis er ikke alle unger døde, der er også levende sælunger på Ejerslev Røn.
Heldigvis er ikke alle unger døde, der er også levende sælunger på Ejerslev Røn.

Ti af de døde sæler havde helt hvid pels, det der kaldes fosterhår - et fænomen der opleves hvert år.

- De spættede sæler skifter pels i fostertilstand, men det sker, at der fødes unger, som ikke har skiftet pels, og vi ved ikke hvorfor, men der er 100 procent dødelighed blandt de unger, der fødes med fosterhår, siger Tonny Toftdal fra Naturstyrelsen Thy.

Død sæl med fosterhår. TVMIDTVEST Arkiv
Død sæl med fosterhår. TVMIDTVEST Arkiv

Dødsårsagen på de resterende sæler er endnu ikke undersøgt, men på Aarhus Universitet har de et bud.

- En forklaring kan være, at moren ikke får mad nok og ikke kan give nærende mælk til ungen. En anden mulighed er, at det er for svært for sælungerne selv at finde mad. Meget tyder på, at bestanden af spættede sæler i Limfjorden er fødebegrænset, siger seniorforsker Anders Galatius fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Tonny Toftdal forventer, at der vil ske en tilpasning over tid. Og hvis der ikke er mad nok i Limfjorden, vil sælerne søge væk og finde andre steder, de kan fiske, vurderer han.

Opsynsmanden fjerner ikke de døde sæler. De bliver liggende og fungerer som føde for blandt andet mågerne.