Sigrid er nødt til at tage bilen på arbejde – men hun ville helst være fri
Benzinbiler og klimaaktivister er sjældent et godt match, men for Sigrid Skou Hansen er bilen blevet et nødvendigt onde for at kunne møde på arbejde til tiden.
I sin fritid kæmper hun kampen for en grønnere fremtid. Hun engagerer sig i Den Grønne Ungdomsbevægelse og Rød-Grøn Ungdom. Hun planlægger klimademonstrationer og laver grønne kampagner.
Men når Sigrid Skou Hansen skal møde på sit arbejde som serviceassistent klokken 06.00 om morgenen, starter hun sin benzindrevne Kia Picanto og sætter sig bag rattet for at køre de 11 kilometer, der er mellem hendes hjem i Kobberup og hendes arbejdsplads i Skive.
- Når jeg skal på arbejde, kører der overhovedet ingen kollektiv trafik. Alternativet ville være at cykle, men halvdelen af vejen har hverken cykelsti eller lys, og der kører en del store traktorer og lastbiler, siger hun.
I forvejen har hun langt til offentlig transport, for der er ingen stoppesteder i Kobberup.
- Der er ikke noget overhovedet. Der er en skolebus, siger hun.
For sent til arbejde
Hvis Sigrid Skou Hansen skal med bussen, må hun til Tastum tre kilometer fra sit hjem, men derfra går der ingen bus til Skive, før 11 minutter efter hun skulle være mødt.
Den nærmeste togstation er fire kilometer i den anden retning fra Kobberup. Her går det første tog til Skive klokken 05.57 med ankomst 06.02, og så mangler hun stadig to kilometer på gåben fra stationen til sit arbejde.
- Jeg skal møde omklædt klokken 06.00, så det kan jeg jo ikke nå. Og der kører ikke noget tidligere, siger hun.
Hun vil ellers allerhelst droppe bilen helt og køre på cykel eller med offentlig transport, hver gang hun skal rejse fra A til B.
- Vi står i en klimakrise, og derfor dur det bare ikke, at vi alle sammen kører i hver vores private bil, når der er et alternativ, som udleder meget mindre CO2.
- Men det er simpelthen ikke en mulighed for mig, siger hun.
Dyrere billetter til færre busser
Og den unge klimaaktivist er ikke alene om at ville bruge offentlig transport mere, hvis den fungerede bedre. Det viser en transportundersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet.
- Knap otte ud af 10 danskere peger på nogle konkrete forbedringsforslag og siger, at hvis de forbedringsforslag bliver gennemført, så kunne de godt have lyst til at bruge den kollektive trafik mere, end de gør i dag, siger Lars Wiinblad, der er projektchef ved forbrugerrådet.
Hoveddelen af forslagene går på, at det skal være billigere eller gratis at køre med kollektiv trafik, rejsetiderne skal være kortere, der skal være flere afgange, og de skal køre til tiden. Men udviklingen er på nogle af områderne lige nu på vej i den modsatte retning, fordi økonomien ikke kan hænge sammen.
I december fortalte vi, at Region Midtjylland i 2023 skal spare 41 millioner ved at nedlægge eller ændre på driften af 30 forskellige busruter. Det svarer til cirka 10 procent af den kollektive trafik i regionen.
Tidligere på måneden var det priserne på tog- og busbilletter, der fik et nøk opad. I gennemsnit blev det fra 15. januar 4,9 procent dyrere at køre med offentlig transport sammenlignet med sidste år. Det er den højeste gennemsnitlige stigning i 15 år.
Men det er den helt forkerte vej at gå, mener Lars Wiinblad.
- For at vi kan få vendt den økonomiske udvikling, tror jeg, det er nødvendigt med noget is i maven. Da metroen startede i 2002, var der jo ikke lige så mange passagerer, som der er i dag. Det tog 13 år, før man havde tredoblet passagerantallet.
- Hvis vi vil have folk til at bruge den kollektive transport, så er vi nødt til at investere. Det koster noget upfront, men jeg er helt overbevist om, at vi også får de rigtige resultater på den lange bane, hvis vi gør det, siger projektchefen.
Kollektiv trafik kræver en prioritering
I Kobberup må Sigrid Skou Hansen fortsat kigge langt efter klimavenlige alternativer til sin Kia, når hun skal møde tidligt på arbejde.
Man kan vel ikke lave offentlig transport alle steder – også der hvor der er meget få mennesker, der bruger det?
- Nej, jeg bor jo ret langt ude på landet, og det er heller ikke, fordi jeg siger, at der skal gå offentlig transport hvert kvarter herude. Men i de lidt større byer, hvor der bor nogle tusinde mennesker, som alle sammen skal på arbejde hver dag, der kunne man godt lave noget bedre offentlig transport, siger klimaaktivisten.
Og det håber hun, at politikerne vil sørge for i fremtiden.
- Der skal investeres i kollektiv trafik til fordel for eksempelvis nye motorveje. Alt er jo en prioritering, så det skal prioriteres, for som det er i dag, er det ikke et reelt alternativ til bilen, siger hun.