Forskningsprojekt i Limfjorden giver rekordstor tanghøst

Aarhus Universitet og DTU Aqua høster i disse dage rekordmængder af sukkertang i Limfjorden. Tang, der blev sat ud som sporer sidste efterår. Projektet indgår som en del af et forskningsprojekt som Miljøstyrelsen igangsatte i sommeren 2022 på baggrund af Landbrugsaftalen fra 2021.

"Vi skulle oprette en stor-skala tang-farm med sukkertang. Og vi havde kun ét skud i bøssen, da projektet kun omfatter en enkelt vækstsæson", fortæller seniorforsker Mette Møller Nielsen fra DTU Aqua, Dansk Skaldyrcenter.

Forskerne ånder nu lettet op, for den storstilede aktion ser ud til at lykkes over alt forventning. De har allerede høstet over ti ton frisk sukkertang.

Mange års forskning og frugtbart samarbejde

"Vi har dyrket sukkertang i Limfjorden siden 2010, men vi har aldrig tidligere set så gode udbytter som i år. I år har vi høstet op til 7 kg tang, for hver meter line vi har sat ud. Det er mere end tre gange så meget som tidligere", siger akademisk medarbejder Teis Boderskov fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Seniorforsker fra institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, Annette Bruhn, der har ledet samarbejdet om tangdyrkning, peger på, at et super godt samarbejde gennem mange år mellem Aarhus Universitet, Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua) og flere kommercielle aktører er grundlaget for de gode resultater.

"Vi har efterhånden et godt overblik over, hvor det er godt at dyrke sukkertang, hvornår linerne skal i vandet og hvornår de skal høstes både for at opnå det største udbytte, og den bedste kvalitet", understreger Annette Bruhn.

Kvælstoffjernelse som en del af tangdyrkningen

Når man høster tang ud af vandet, fjerner man samtidig noget af det kvælstof, der er med til at fastholde de danske farvande i en dårlig økologisk tilstand og projektet undersøger, hvor effektivt den dyrkede sukkertang opsamler kvælstof fra havmiljøet.

"Det er vigtigt, at vi får hele værdikæden til at hænge sammen. Hvis vi skal bruge tangdyrkning som et redskab til at opsamle kvælstof i vores farvande, skal det også kunne betale sig økonomisk. Derfor skal tangen kunne anvendes efter høst og indbringe en god pris", siger Annette Bruhn, der samtidig understreger, at tangdyrkning kan blive et supplerende redskab til at skabe god økologisk tilstand i de kystnære områder, som det er krævet af EU. Det allervigtigste tiltag er helt uden tvivl at reducere udledningerne af kvælstof fra land.

Med projektet undersøger Aarhus Universitet og DTU også, hvilke andre effekter dyrkning af tang har på havmiljø og klima.

"Vi har dyrket tang ved et tidligere muslinge-anlæg lige overfor Dansk Skaldyrcenter på Mors. Det har gjort det muligt for os at lave de omfattende målekampagner, det kræver at dokumentere effekter på kulstoflagring, lys og strømforhold", siger Mette Nielsen.

Bæredygtig foderproduktion

Anvendelsesmuligheder for sukkertang undersøges i forbindelse med et helt andet projekt - projektet SMART Tang. Det høstede sukkertang køres til forarbejdning hos Aarhus Universitets pilotanlæg i Foulum, der normalt håndterer store mængder græs til produktion af græsprotein. Her bliver tangen finhakket og tilsat mælkesyrebakterier, så den kan holde sig og bruges som ingrediens i foder til grise.

I Danmark importerer vi sukkertang fra Norge og Færøerne bl.a. til foder, og det vil være langt mere bæredygtigt, hvis vi kan producere tang lokalt i danske farvande. I SMART Tang bliver det testet, om den danske sukkertang er lige så god som den importerede til at øge tarmsundheden hos grise.

Og kvaliteten af tangen er naturligvis vigtig, for at få det bedst mulige foder. Derfor skal man høste tangen inden den bliver fuld af små muslinger, søpunge, rurer og andre dyr, der uvægerligt sætter sig fast og begynder at vokse på alt i vandet her sidst på foråret.

Det dyrkede sukkertang i Limfjorden er lige nu næsten helt rent, og perfekt til at bruge til foder. Og derfor har biologerne rasende travlt med at få høsten 'på land'.

De samlede resultater af projektet afleveres til Miljøstyrelsen i august, mens tangfoderet serveres til grisene senere i efteråret.

/Ritzau/