Social mistrivsel kan give stress: Ingen første- og andenvælgere på Ikast Østre Skole

Det er ikke kun voksne, der lider af stress. En undersøgelse blandt over 8.000 9. klasseselever slår nemlig fast, at unge også bliver ramt. Og jo dårligere de unge trives socialt, jo mere stressede føler de sig. 

Det har de taget konsekvensen af på Ikast Østre Skole. Her må eleverne ikke længere selv lave holdene, når der for eksempel skal spilles rundbold.

- Det gør vi ikke mere. Hvem er det lige, der gider stå sidst tilbage? Det giver en dårlig følelse i maven, så vi laver holdene, så alle får en god oplevelse, siger Dennis Wegeberg, der er lærer på Ikast Østre Skole.

Det giver ifølge Karin Biering, der er forsker på arbejdsmedicinsk klinink i Herning, rigtig god mening. Ny forskning blandt unge viser nemlig, at det ikke kun er lektiemængde og præstationsangst, der giver stress. Det slider nemlig på psyken, når man ligger nederst i hierarkiet.

-  Der er jo en tendens i, at man taler om stress i forbindelse med præstationsræs og karakterers betydning. Selvom vi tager højde for dét, så har vi stadig denne stærke sammenhæng mellem stress og social trivsel, fortæller Karin Biering.

- Jeg håbede, at læreren aldrig ville spørge mig

At det sociale spiller en stor rolle, kan David Tyrrell tale med om. Igennem gymnasietiden oplevede han en del stress.

- Når jeg sad i gymnasieklassen, følte jeg, at hele verden var imod mig, fortæller David Tyrell

I dag har han det bedre og er blevet uddannet jurist. Men årsagen til, at han er frivillig i Ventilen, som hjælper ensomme unge, er netop oplevelserne fra gymnasietiden. 

- Jeg ville faktisk helst ikke sige noget i klassen, og jeg håbede, at læreren aldrig ville spørge mig. Jeg følte, at jeg ville blive til grin. Jeg troede, at de andre elever tænkte: Åh nej, nu er det ham den underlige igen, siger David Tyrell.

Social status har også betydning

Undersøgelsen, der er lavet på 650 skoler, viste en klar tendens. De, der svarede, at de lå nederst på den sociale stige, var også dem, der svarede, at de følte sig mest stressede. Karin Biering håber, at den viden får betydning.

- Jeg ønsker, at den sociale status og -position også bliver taget højde for og bliver taget med, når man taler om unges trivsel.

Undersøgelsen viste, at piger føler sig lidt mere udsatte for stress end drenge. Den viste også, at trivsel i skolen betyder mere, end hvordan eleverne er placeret på den sociale rangstige uden for skolen.

- Vi ved allesammen, at trivsel er alfa og omega for, at eleven har det godt og lærer noget. Så det arbejder vi rigtig meget med, og især klassetrivslen bruger vi tid på, siger læreren Dennis Wegeberg.

Hvis Arbejdsmedicinsk Klink kan finde midler til det, så er håbet, at man kan følge de unge fra undersøgelsen gennem hele livet.