Ventelister må vente: Region Midtjylland bremser op

Det bliver svært både at overholde budgetterne og samtidig nedbringe ventelisterne.

Ventelisterne kommer ikke til at blive barberet ned i 2023 (arkivfoto).
Ventelisterne kommer ikke til at blive barberet ned i 2023 (arkivfoto).
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sundhedsvæsenets ventelister er vokset, og det samme er også udgifterne, og derfor bliver ventelisterne nu nødt til at vente.

Onsdag har formand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) sammen med de fire øvrige regionsrådsformænd en kronik i Jyllands-Posten, hvor de understreger, at regionerne er nødt til at spare for at overholde budgetterne.

Og overholdelsen af budgetterne vejer tungest. 

Det fremgår af dagens dagsorden for et møde i regionsrådet i Region Midtjylland onsdag eftermiddag.

"Forretningsudvalget indstiller, at scenariet med budgetoverholdelse vægter højest", lyder det.

Overfor DR forklarer regionsrådsformanden, at det er nødvendigt for at undgå sanktioner. 

- Vi har en budgetlov, der gør, vi skal holde vores budgetter, ellers bliver vi straffet af staten, og så bliver det endnu sværere at overholde de patientrettigheder, der er, fortæller Anders Kühnau til DR. 

På planen for 2023 drejer det sig om en milliard kroner, der kan blive helt eller delvist sanktioneret, hvis ikke regionerne formår at overholde budgetterne. 

En økonomisk opbremsning

Tilbage i februar indgik regeringen en aftale med regionerne, hvor der blev afsat to millarder til afviklingen af ventelisterne. I juli fik regionerne så lov at fremrykke 350 millioner af den pulje efter eget ønske, men det er altså stadig ikke nok.

Det får sundhedsministeren til at rette kritik mod regionerne. 

- Jeg har selvfølgelig en klar forventning om, at Anders Kühnau som regionrådsformand overholder de aftaler, som han har indgået, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V) til DR. 

Den seneste økonomirapportering viser, at der er ubalance på hospitalerne i Region Midtjylland på 158 mio. kr.

Det er på den baggrund, at man i forretningsudvalget har vedtaget en såkaldt økonomisk opbremsning fremfor fortsat fuld ventelisteafvikling.

Fyringer kan lamme sundhedsvæsen

Da man tidligere på året indgik akutaftalen på to milliarder til afvikling af ventelisterne, gav Anders Kühnau og Danske Regioner udtryk for, at aftalen var for "stram". 

Og spørger man Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, er det ikke realistisk, at regionerne kan nedbringe ventelisterne som aftalt inden for den nuværende økonomiske ramme.

Han påpeger desuden, at det risikerer at forværre tilstanden i sundhedsvæsenet flere år frem i tiden, hvis regionerne er nødt til at fyre personale.

- Når regionerne får genoprettet deres økonomi om nogle år, kan mange have fået andre job. Og så mangler vi dem i det danske sundhedsvæsen, siger Jes Søgaard til Ritzau.

- Det er en ret realistisk udsigt, at konsekvenserne derfor vil strække sig mange flere år frem.

Læser man ned i dagsordenen for dagens møde i forretningsudvalget, lægges der dog ikke umiddelbart op til fyringer.

Her fremgår det nemlig, at "den økonomiske ubalance er fx som følge af rekrutteringsvanskeligheder, der blandt andet medfører høje udgifter til vikarer, overarbejde og frivilligt ekstraarbejde. Den aktivitet, der afvikles, er derfor relativ dyr."