Livreddere i ni førstehjælpsaktioner ved Hvide Sande og Søndervig
TrygFondens Kystlivreddere har lavet i ni førstehjælpsaktioner ved Hvide Sande og Søndervig. Der har endnu ikke været behov for livreddende aktioner.
Selvom sommervejret endnu ikke har vist sig fra sin bedste side i år, har det ikke fået badegæster til at holde sig helt væk fra de vestjyske strande ved Hvide Sande og Søndervig.
Badegæsterne har på strandene kunne gå i vandet med visheden om, at livreddere har haft et vågent øje med dem.
Nye tal fra TrygFonden Kystlivredning viser, at livredderne i denne badesæson indtil videre har lavet ni førstehjælpsauktioner, mens det endnu ikke har været nødvendigt med livreddende aktioner.
Tallene viser også, at der er blevet lavet 27 forebyggende aktioner, mens livredderne har lavet ikke mindre end 313 oplysende indsatser.
Oversigt
- Hvide Sande: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 8 forebyggende aktioner og 151 oplysende indsatser
- Søndervig: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 19 forebyggende aktioner og 162 oplysende indsatser