Så kom græsset

Efter flere års ventetid kan der nu snart blive spillet fodbold på opvisningsbane i Ringkøbing

230609_Graes.jpg

Et fodbold-stadion uden græs er ikke meget værd.

Det ved de kun alt for godt i Ringkøbing, hvor byens fodboldspillere har ventet i flere år på at kunne indvie en ny opvisningsbane ved Alkjær Stadion.

Men tirsdag skete det endelig - der blev lagt rullegræs på banen, og den nye bane er snart klar til kamp. Den officielle åbning sker den 15. august.

Banen stod i første omgang klar i 1999, men den var umulig at spille på - herefter kæmpede kommunen for at få fastlagt, hvem der havde ansvaret for den ødelagte bane. Det hele endte, da kommunen sidste år ved en voldgiftssag fik tilkendt erstatning fra entreprenøren og det rådgivende firma.

 Hør reaktionen fra Knud Hage, formand for fodboldafdelingen i Ringkøbing IF.

0:27