Skjern-spillere trods nederlag: Kæmpe stort at spille mod verdens bedste

Nogle af verdens bedste håndboldspillere var søndag aften på besøg i Herning, og det kunne mærkes på spillerne i den udsolgte Boxen.

- Det var en kæmpe oplevelse. Det bliver ikke større, fortæller Skjerns Thomas Mogensen efter han søndag aften spillere over for nogle af de største håndboldspillere i verden.
- Det var en kæmpe oplevelse. Det bliver ikke større, fortæller Skjerns Thomas Mogensen efter han søndag aften spillere over for nogle af de største håndboldspillere i verden.
Foto: John Randeris / Ritzau Scanpix

Det var en fyldt Boxen i Herning, der søndag aften dannede rammerne for Skjerns helt store svendeprøve i dette års Champions League.

7000 tilskuere var mødt op til kampen, hvor trækplastret især var verdensstjerne Mikkel Hansen og Nikola Karabatic fra de franske mestre fra Paris Saint-Germain.

Selvom Skjern måtte gå skuffet fra banen efter en håndboldkamp, der var spændende lige til det sidste fløjt, var det altså en stor dag for vestjyderne.

Især Skjerns målmand Emil Nielsen spillede en stor kamp, hvor redningsprocenten endte på 42.

Stort at spille overfor stjernerne

Og trods nederlaget, synes han, at det var en stor oplevelse at møde PSG i Boxen.

- Amen det var jo super sjovt. Der var knald på stemnignen og publikum gav den gas, siger Emil Nielsen til TV MIDTVEST efter kampen.

- Det er jo altid sjovt at møde nogle af verdensstjernerne.

0:31
Hør målmand fra Skjern Emil Nielsens reaktion efter kampen

Også Skjerns Thomas Mogensen oplevede det som en stor ting at spille overfor stjernerne fra PSG.

- Det var en kæmpe oplevelse for et dansk hold som os at spille mod Paris i sådan en kulisse. Det findes ikke større, siger Thomas Mogensen.

- Det var en stor dag, som vi spillere og klubben har set meget frem til.

0:45
Thomas Mogensen fra Skjern fotæller her om, hvordan det var at møde verdensstjernerne fra PSG.

Det var i dag femte gang i historien, at Skjern Håndbold rykkede de 41 kilometer til Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Mikkel Hansen, Nikola Karabatic og de øvrige verdensstjerner kom til Danmark.