Politi lukker sag: Nu er brandårsagen fundet

Der var ikke noget mistænkeligt i brandårsagen.

brand rækkehus tarm
Foto: Presse-fotos.dk

Søndag op på eftermiddagen gik der ild i et lejlighedskompleks i Tarm på Aaboulevarden.

Midtjysk Brand & Redning rykkede ud med i alt 16 mand og syv køretøjer. 

- Det er et kompleks bestående af tre lejligheder, hvoraf den midterste er brændt ud, fortalte indsatsleder Lars Lyngvig søndag til TV MIDTVEST.

Mandag kan politiassistent ved Ringkøbing lokalpoliti Martin Bjerg yderligere fortælle, at de to andre lejligheder var fyldt med røg og var blevet varme og sodskadede.  

Alle personer kom uskadte ud af lejlighedskomplekset. Og nu har politiet fundet frem til brandårsagen. 

- Branden opstod i den midterste lejlighed ved komfuret. Et barn havde tændt for kogepladen, hvor der stod noget mad på, der gik ild i, siger Martin Bjerg. 

Derfor har politiet lukket sagen og frigivet brandstedet. 

Et lille opråb kom der dog fra politiet efter hændelsen.  

- Indsatsleder brand havde svært ved at holde forbigående væk og have problemer med at kunne komme til. Selvfølgelig kan det være spændende, men her må folk altså trække væk, så brandfolkene ikke skal stå og bruge tid på at holde folkene væk. siger politiassistenten.

Politiet spærrede området og holdte folk væk, da de kom ud til stedet om søndagen.