Højhus på vej til Silkeborg: Lejligheder i 70 meters højde

Silkeborgs nye vartegn bliver et nyt højhus på 70 meter ved den gamle Papirfabrik i midtbyen

Papirtårnet
Foto: Aberdeen Asset Management

Silkeborg kan fra 2020 se frem til at blive hjemby for Midtjyllands højeste beboelsesejendom.

En nyt højhus på 70 meter skal bygges ved den gamle Papirfabrik. Et højhus, der megetpassende vilfå navnet "Papirtårnet".

Bag projektet står Aberdeen Asset Management, der har købt grunden af fodboldklubben SIF.

- Som ejendomsudvikler er Silkeborg en rigtig spændende by. Her er smuk natur, god infrastruktur og et levende byliv. Derfor er det et særligt interessant projekt for os, og vi er glade for at være med til at sætte fokus på Silkeborg med projektet. Papirtårnet vil bidrage til at binde bymidten endnu bedre sammen, og det vil uden tvivl blive et kendemærke for Silkeborg i fremtiden, siger Michael Schumann fra Aberdeen Asset Management.

Lejligheder og butikker

Papirtårnet bliver i alt 11.380 m2 fordelt på 23 etager. Den 70 meter høje bygning vil komme til at bestå af 85 lejligheder i forskellige størrelser, og 1.000 m2 erhvervslokaler til blandt andet butikker og restauraner. I kælderen vil der blive et parkeringshus.

- Papirtårnet er et vigtigt skridt i udviklingen af Silkeborg by, og projektets størrelse viser, at vi er en meget attraktiv by at investere i. Silkeborg er inde i en rivende udvikling og har masser af tilbud, som skaber liv, oplevelser og handel, siger Steen Vindum, der er bogmester i Silkeborg Kommune.

Bygget af Papirtårnet begynder i efteråret, og forventes at stå færdigt den 1. januar 2020.