Uhygge på cirkusfabrikken: Monstre og flyvende skeletter laver vilde kunster

Børn fra Salling Cirkus Klub optræder med halloweenshow.

0:25
Masser af skrig og uhygge på Cirkus fabrikken i Salling.

Oplev halloweenshow og kom en tur i monsterkælderen. Cirkusfabrikken syd for Selde i Salling er i disse dage omgivet af uhygge.

- Vi har trænet og fundet de uhyggelige kostumer frem til et halloweenshow med flyvende skeletter og luftakrobatik, siger Line Krogh fra Skive. Hendes datter Mia går til cirkus på den gamle cirkusfabrik.

To gange om unge mødes omkring tyve børn for at træne akrobatik og luftnumre i foreningen Salling Cirkus Klub. 

- Det er en forening med masser af sammenhold og fællesskab, og de er rigtigt gode til at hjælpe hinanden, når der skal læres nyt, siger Line Krogh.

Mia kom med i cirkusklubben ved lidt af en tilfældighed. En veninde tog hende med derud, og hun har været med siden og er nu en del af det store halloweenshow.

- Det har givet hende så meget selvtillid. Hun springer bare ud i det, også selv om der er publikum på, siger Line Krogh om hendes datter.

Hvis man tør kan man også gå i monsterkælderen.

- Vi har fyldt kælderen med monstre og skeletter, siger Line Krogh.

0:13
Uhygge i monsterkælderen.

Cirkusbørnene laver mange forskellige arrangementer både på cirkusfabrikken i Salling og rundt omkring i landet.  

Cirkusbørn laver halloweenshow på cirkusfabrikken.
Cirkusbørn laver halloweenshow på cirkusfabrikken.
Foto: Line Krogh, Skive