Storken er en dejlig flyver: Derfor elsker vi Kjeld og de andre storke

Kjeld er landet i Bækmarksbro igen, og det er populært at følge med i livet i reden. Men hvorfor er mange så vilde med storken?

Kjeld og magen Karla på reden i Bækmarksbro.
Kjeld og magen Karla på reden i Bækmarksbro.
Foto: TV MIDTVEST

"Storken er en dejlig flyver. 
Den, der siger andet lyver."

Sådan lyder én af linjerne på Shu-di-dua's sang om Danmark. 

Den store fugl med de røde ben og det lange næb har en helt særlig plads i mange danskeres hjerter. Det viser sig også på TV MIDTVEST, hvor der i 2022 blev klikket 'play' på live-streamingen fra storkereden i Bækmarksbro omkring en million gange. 

Og det er ikke helt tilfældigt. 

Storken landede første gang i reden ved Bækmarksbro i maj 2019.

Mennesket ven og nabo 

Storken og menneskets særlige forhold går langt tilbage, og fuglen dukker op både i den danske sangskat, poesi og litteratur. 

Tænk blot på H. C. Andersens eventyr 'Storkene' eller B.S. Ingemann og C.E.F. Weyses sang 'Storken sidder på bondens tag'. 

- Dengang Danmark blev ryddet for skov og blev opdyrket, så kom storken også til, fordi den godt kan lide ekstensivt landbrug, der hvor der er eng og hvor der bliver afgræsset, og jorden dyrkes nænsomt, siger Jess Frederiksen, der er formand for foreningen storkene.dk, som observerer og registrerer storke i Danmark. 

Storken blev i løbet af 1800-tallet til en fast bestanddel af enhver dansk landsby, hvor mange bønder havde den langbenede fugl boende på taget. 

En ny stork, Karla, ankom til reden i Bækmarksbro i 2022.

For storken er glad for mennesker, forklarer Jess Frederiksen. 

- Storken og mennesket har altid været forbundet, fordi storken holder af at være steder, hvor der er mennesker. Den forbinder mennesker med noget trygt. Her får den ro, og den er sikker på, at havørnene ikke er tilstede, for de er nemlig ikke, hvor mennesker er, siger han. 

Noget af det fascinerende ved storken er, at den er én af Europas største fugle, men også en fugl med en ganske særlig adfærd, som ikke minder om andre fugles, siger formanden. 

- Storken kender de mennesker, den bor hos, og kan kende forskel på mennesker. I Sønderjylland har der været storke i mange år, og hvert år flyver den helt ned til storkefatter og hilser på ham. Den kom engang ned for at banke på vinduet med næbbet, som for at sige, "Goddag, nu er jeg her", fortæller Jess Frederiksen om de storke, som hvert år kommer tilbage til en storkerede i Smedeager i Sønderjylland.

Håbets fugl 

"Storken sidder på bondens tag,
han ser over mark og enge.
Det bliver så dejlig en forårsdag,
nu kommer den favre tid, jeg vented' så længe."

Som i B.S. Ingemanns sang fra 1837 beskriver, har fuglen også længe været en forårsbebuder og et symbol på håb. 

Selvom Kjelds ankomst til reden i Bækmarksbro ikke altid falder sammen med det forårssmukt vejr, så er storken stadig i dag et tegn på forårets komme. 

Men fuglen indgyder også andet håb - håbet om en sund natur, ligesom i "de gode gamle dage". 

- Storken er en indikatorfugl, som indikerer hvordan vores miljø har det. Der er meget få storke i Danmark i forhold til vores nabolande, og i forhold til for 100 år siden. Så man skal være glad for at have storken, for den er et tegn på, at der er et fornuftigt dyreliv og fauna i Flynder Ådal. Der er meget at spise for storken, og der er i det hele taget en biodiversitet, som er sjælden, siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk. 

Et symbol på det stolte Midt- og Vestjylland

Tidligt om morgenen 16. marts 2023 ankom storken Kjeld til sin rede i Bækmarksbro, og på TV MIDTVEST kan man følge med i storkens liv på direkte kamera. 

Det gør Gert Munck fra Hjerm også. 

- Det er noget af det første, jeg gør om morgenen. Så åbner jeg iPad'en og skal lige se, om der er sket noget nyt, siger han. 

Han følger med i storkens færden, fordi han er fascineret af fuglen og dramaet, siger han. 

- Det er jo en fantastisk flot fugl, og det er spændende at følge med i, om der kommer en mage, og om de får unger i år. 

I maj 2022 var der pludselig trekantsdrama i reden i Bækmarksbro.

- Det er bare ikke det samme at se solsorten i sin rede i hækken ude i haven. Men hvis hver have havde tre storkereder, så var det nok heller ikke så spændende at følge med, siger Gert Munck. 

I 2019 slog storkeparret Kjeld og Yvonne sig ned på en gård ved Bækmarksbro, for første gang siden 1961, og siden har TV MIDTVEST sendt live fra reden. 

I 2020 blev der klikket 'play' på live-streamingen omkring to millioner gange. 

Det får medieforsker i TV-historie- og æstetik ved Aarhus Universitet, Hanne Bruun, til at sammenligne succesen med et populært Tv-program i Norge, 'Bergensbanen', hvor NRK satte et kamera på et tog på strækningen mellem Bergen og Oslo, så seere i syv timer kunne følge turen gennem det norske landsskab på TV. 

- I Norge er det fejringen af den norske natur og landskab, i Danmark er det den nationalromantiske forestilling om, at vi er et land hvor storken kan være, og i Midt- og Vestjylland et sted, hvor man har en sund natur. Det er en nostalgisk drøm om barndom og de gode gamle dage, hvor Danmark var et bondeland, og en stolthed over dansk natur og dyreliv, mener Hanne Bruun. 

For Gert Munck i Hjerm er storken også en fugl, som minder ham om barndommen i Vinderup i 1950'erne. 

- Jeg kan se for mig, hvordan de fløj rundt i Vinderup, og vi havde også selv en storkeredde på taget af mit barndomshjem. Nu har den været væk længe, så det er nostalgisk at følge med igen i dag, fortæller han.

Naturen på en ny måde - simpelt og beroligende

Men livestreamingen fra storkereden minder også om det norske program, på grund af fortælleformen, som er helt simpel, og kan virke beroligende på seeren. 

- Det er en TV-form, som er uden klip, tale eller mange forskellige elementer, som seeren skal forholde sig til. Det giver et refleksivt tomrum, hvor der er plads til seerens egne tanker. Samtidig rummer det også det helt grundlæggende i mediet - at du kan få adgang til en anden verden, samtidig med, at du stadig befinder dig i din egen. 

I år landede Kjeld i reden 16. marts.

- Du kan få TV MIDTVEST frem på telefonen i en pause, og kortvarigt hoppe ind i en anden verden ude ved storkereden og følge parallelt med din egen verden, og det er et helt grundlæggende princip i TV-mediet, forklarer forskeren. 

Hanne Bruun har især forsket i underholdningsteori, og peger på, at det at følge storkene er ligesom at følge med i 'Den store bagedyst'. 

- Man fremmedgør noget kendt. Man gør naturen i Midt- og Vestjylland til noget særligt, fordi man sætter det ind i fjernsynet, og så giver det velkendte en ny oplevelse. Det samme gør 'Den store bagedyst', som tager noget fra vores hverdag og gør det til noget særligt, fordi det bliver til en konkurrence, forklarer hun. 

På TV MIDTVEST har storkene også været omdrejningspunkt for konkurrence, når seerne gætter på, hvornår storkene ankommer denne sæson. 

Du kan også teste dig selv om din egen viden om storke lige her: