Kirsten er Danmarks ældste: Læs hendes svar på jeres spørgsmål her

Haha. Det er jeg vist ikke den rette at spørge om. 

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg fik mit ægteskab til at fungere. Det gik helt af sig selv. Da jeg blev gift i 1938 var verden jo ikke, som den er i dag, så måske man ikke kan sammenligne det. Når man først blev gift dengang, så blev man ikke bare skilt igen året efter. Vi fandt ud af det. 

Så mit råd må være, at hvis man kommer op og skændes, skal man bare vente på, at det går over igen. Hahaha.

- Kirsten Schwalbe

Ja, det har jeg. Jeg må være den første 110- årige, Kong Frederik har skrevet brev til. Det blev jeg meget glad for.

- Kirsten Schwalbe

Jeg skulle blive 50 år, inden jeg kom på min første ferie. Men så rejste jeg også rigtig meget. Jeg har været i de fleste lande her i Europa. Men også i Israel. Men mest i Italien og Østrig. Der har jeg været rigtig mange gange. Da min mand levede, rejste vi rigtig meget, og da jeg blev alene, rejste jeg med mine veninder. Vi rejste med fly. Det kunne min mand ikke tåle. Så da han levede, rejste vi med bus og tog. Det tog tre dage at rejse til Syditalien.

- Kirsten Schwalbe 

Til tider kan man blive mæt af dage. For eksempel når man har det rigtig skidt og dårligt. Så kan man godt tænker, at det skal få ende. Der var et tidspunkt i vinter, hvor jeg havde noget, der hedder helvedesild. Der havde jeg det rigtigt dårligt. Jeg fik en masse medicin og kunne ingenting huske. Der håbede jeg bare, at det hele fik ende. Men lige nu har jeg det godt. Altså min alder taget i betragtning. Haha. Jeg drømmer dog ikke om at skulle nå noget. Det største øjeblik må være dengang jeg blev gift.

- Kirsten Schwalbe 

Den første kan jeg slet ikke huske, for jeg er født 1914, og krigen sluttede i 1918. Men jeg husker alligevel at min far var indkaldt. Men det var ikke noget, man snakkede om, da krigen var ovre, og vi børn hørte overhovedet ingenting om det. 

- Kirsten Schwalbe 

Jeg havde to små piger på 2 og 4 år. Så det, jeg husker bedst, var, da vi engang pludselig skulle i beskyttelsesrum. Det var de små piger noget utrygge ved. Det varede heldigvis kun 10 minutter, så kunne vi gå op igen. Det var nærmeste det eneste, vi mærkede til.

Der skete ikke så meget i Holstebro under krigen. Vi boede i udkanten af byen og kendte nogen, der havde en bondegård. Der kunne vi købe mælk, kartofler og en halvgris engang i mellem. Så vi manglede ikke noget. Det eneste, vi manglede, var tøj. Jeg ventede min sidste datter under krigen, og jeg havde simpelthen ikke noget tøj, jeg kunne komme i. Men så skrev jeg til Daells Varehus i København, at jeg ventede mig og ikke havde noget tøj, jeg kunne være i. Og så sendte de sørme noget til mig. De sendte endda også sytråd med, selvom jeg slet ikke havde bedt om det.

Tak i lige måde. Når livet er svært, så tror jeg, det er bedst at få grædt ud. Det, tror jeg, er det bedste jeg kan sige.

- Kirsten Schwalbe 

Tak skal du have. Jeg tror, livsglæde er noget, man er født med. Jeg tror ikke selv, man kan gøre så meget ved det. Jeg tror meget af det ligger i generne.

- Kirsten Schwalbe

Tusind tak for det. Du gør et godt stykke arbejde.

- Kirsten Schwalbe