Nogle arver smykker - Lasse arvede et orkester

- Jeg brænder for orkestret og vil gerne føre det videre, siger Lasse Gaaej Pedersen, formand for Struer Jernbaneorkester.

For orkestret, som han for ti år siden overtog fra sin mor, som før det overtog det fra sin mand, ligger Lasse Gaaej Pedersens hjerte meget nært. Men nu er han bekymret for orkestrets fremtid, som har svært ved at få nye medlemmer:

- Det ville være en skam, hvis det ikke kan fortsætte, siger han.

Jernbaneorkestret, der i år kan fejre 80-års jubilæum, var oprindeligt et orkester, der opstod under anden verdenskrig i 1944. Struer var dengang Danmarks tredjestørste jernbaneknudepunkt, og med udgangspunkt i de mange arbejdende medarbejdere startede man et orkester.

Og siden da har orkestret gennem årene optrådt med brassbandmusik både i Danmark og i Tyskland til stor fornøjelse for masser af publikummer. Som tiden er gået, har man dog udvidet adgangskravene til orkestret til andre erhvervsgrupper.

Orkestrets længst spillende medlem, Svend Aage Hansen, blev for efterhånden mange år siden optaget som én af de få, der ikke arbejder for jernbanen:

- Jeg kom med i år 1971, selvom jeg egentlig var tømrer. Det var en nådessag. I dag har vi kun et medlem, som har noget at gøre med Banedanmark, siger han.

Fælleskabet er vigtigst

Det knapt så smalle medlemskrav har gennem årene været en nødvendighed, som især i nyere tid har været vigtigt for orkestrets overlevelse. Med tiden er det også blevet meget familiært med op til flere familiemedlemmer, som på kryds og tværs har været en del af ensemblet.

Svend Aage Hansen fortæller, at orkestret grundet mandskabsmangel ikke længere er så stærkt spillende som førhen. Men de holder ved, dels på grund af kærligheden til musikken, men især på grund af det gode fællesskab. Noget som Ellinor Gaaej Pedersen er enig i:

- Det giver mig tryghed. Hver mandag møder jeg mennesker, jeg kender. Vi har et særligt fællesskab, hvor vi passer på hinanden. Og så har jeg lært at spille musik, siger hun.

Men orkestrets fremtid er meget usikker. Som tiden går, svinder antallet af medlemmer ind. Ældre medlemmer lader sig pensionere og yngre medlemmer flytter væk og glemmer musikken, fortæller Svend Åge Hansen:

- Jeg er den ældst spillende på holdet, og med tiden ligger mange af mine orkesterkammerater på kirkegården. Det er ikke så populært at spille mere, og derfor er det svært at rekruttere nye.

Orkesterets yngste er ligeglad med alder

En af orkestrets yngste medlemmer er dirigent og trompetist Eyal Weinberger, som i sin fritid har valgt at være en del af orkestret. Og spørger man ham, så er der al mulig grund, til at være en del af ”bratchbaneorkestret”, som personligt giver ham rigtigt meget. Det gælder også på de dage, hvor han egentlig er træt efter en lang arbejdsdag og har lyst til at tage direkte hjem:

- For mig betyder det ikke noget, om jeg omgiver mig med unge eller ældre i et orkester. Vi er her med en fælles interesse i musikken, hvor vi er enige om, at vi også skal have det sjovt. Det giver mig energi.

Formand Lasse Gaaje Pedersen håber, at folk igen vil få øjnene op for mulighederne i orkestret og bliver suppleret af Svend Aage Hansen og Ellinor Gaaje Pedersen:

- Det er virkelig en fornøjelse at se den yngre generation, og vi håber, at orkestret kan fortsætte mange år endnu, siger de.

Hør orkestret spille i videoen nedenfor.