Børnene indtager ny bus: Nu får Thy et rullende kultursted

Den klassiske bogbus bliver i Thy skiftet ud med en kulturbus. I dag valfartede kommunens yngste til indvielse.

Børnene fik en forsmag på den nye kulturbus fredag.
Børnene fik en forsmag på den nye kulturbus fredag.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Der er fuld smæk på farverne i Thys nye kultursted på hjul.

Thisted Kommune vil da også gerne, at bussen kan favne hvis ikke hele paletten af kultur, så i hvert fald en god del af den.

Kommunen sendt den 25 år gamle bogbus på pension for at i stedet opgradere til en kulturbus.

- Vi er meget mere end bøger. Vi er oplevelser, formidling, musik, leg og fantasi og fordybelse. Det er kultur i bredeste forstand, siger Eva Sjælland, leder af Kulturrummet i Thisted Kommune.

Kulturrummet forener thyboernes biblioteker, musikskole, musikteater og andre kulturinstitutioner. Og nu skal det altså også kunne ses i den nye kulturbus.

Bussen gør stadig holdt 23 steder fra mandag til torsdag, så man kan hente de bøger, film eller andet, man har lånt. 

kulturbus4
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Men om fredagen vil bussen blive brugt til at formidle kultur på en anden måde.

- Det fedeste er, at det er kultur på tur. Vi kan komme til havet, til skoven og til plejehjem. Vi kan komme rundt i Thys landskab. Vi kan besøge væresteder, skoler eller friskoler, siger Eva Sjælland.

I dag var det så de alleryngste kulturbrugeres tur til være med, da kulturbussen blev indviet. Og bussen virkede til at væk interesse hos børnene.