De voksede op under samme tag uden at vide, at de bar på samme hemmelighed

Da Andreas Gylling Æbelø som ung flyttede til København, tænkte han, at nu skulle der gøres noget ved hans problem.

Inderst inde bar han på hemmeligheden om, at han var homoseksuel, og han vidste, at der ville være flere fristelser i storbyen end i 'bibelbæltet' i Vestjylland, hvor han var vokset op.

Andreas Gylling Æbelø opsøgte derfor en præst, han begyndte i samtaleterapi, han forsøgte at arbejde med sin maskulinitet, og så købte han en bog fra en amerikansk selverklæret helbredt homoseksuel.

Men Andreas Gylling Æbelø blev ikke helbredt til at være heteroseksuel, selvom han virkelig prøvede.

- Det var hårdt arbejde, men det lykkedes jo ikke. Så det er en meget dårlig anmeldelse af de helbredelseskurser, fortæller han i ’Go’ morgen Danmark’.

I stedet besluttede han at skrive et brev til sin mor, hvor han erkendte, at han var homoseksuel.

Men hvad han ikke vidste, var, at hans storebror, Sune Gylling Æbelø, var i gang med at skrive det eksakt samme brev.

Og snart stod det klart for dem begge, at de i mere end 20 år havde båret på samme hemmelighed.

Nu er de sammen aktuelle med bogen ’De fortabte sønner’, som de håber, kan hjælpe unge i kristne miljøer, men også starte en debat om kristne friskoler i Danmark.

Homoseksualitet var en synd

Andreas og Sune Gylling Æbelø er vokset op i en kristen kernefamilie i Vestjylland.

I hjemmet var der både omsorg og kærlighed, og i det kristne miljø, de bevægede sig i, lærte de om næstekærlighed og Guds nåde.

Men ved siden af de klassiske kristne budskaber lærte de også, at homoseksualitet var en synd på lige fod med abort og sex uden for ægteskab.

Inden i Andreas og Sune Gylling Æbelø voksede skammen og selvhadet over at være homoseksuel sig større og større i løbet af teenageårene og ind i deres 20’ere, men det var ikke noget, de delte med hinanden.

Derfor var den en stor lettelse, da de pludselig kunne dele deres hemmeligheder med hinanden.

- Jeg er selvfølgelig ked af at erfare, at Andreas har kæmpet med de samme ting, som jeg har, for jeg ved om nogen, hvor smertefuldt det har været. Men jeg er glad for, at vi nu er sammen om det, lyder det fra Sune Gylling Æbelø.

Uden de vidste det, havde begge brødre søgt helbredelse i det fundamentale kristne miljø, hvor de voksede op.

Vendt tilbage til kristendommen

Selvom Andreas og Sune Gylling Æbelø er vokset op med, at de var ’forkerte’ som homoseksuelle, er Andreas Æbelø vendt tilbage til kristendommen.

Kristne værdier om næstekærlighed og Guds nåde har han valgt at holde fast i, forklarer Andreas Gylling Æbelø:

- Det var ikke Gud, den var gal med. Det var de mennesker, der læste det på den måde og prædikede og praktiserede det på den måde, den var gal med. Det dårlige, der trak os væk fra det, kunne ikke fortrænge det gode, der trak os tilbage, lyder det.

Sune Gylling Æbelø håber, at de fundamentale kristne miljøer kan bruge bogen til at reflektere over, hvad deres undervisning kan have af betydning for unge mennesker.

- Når vi taler om fundamentalisme handler det tit om islam, og hvad der foregår på koranskoler og i moskeer og så videre, og det er med god grund, men vi taler sjældent om det i forhold til fundamentalistisk kristendom, lyder det.

Og Sune Gylling Æbelø opfordrer til, at man starter en diskussion i samfundet om de kristne friskoler, som i dag får offentligt tilskud.

Særligt de meget tekstnære fortolkninger af biblen, som han blev undervist efter, da han gik på en kristen friskole som barn, kunne Sune Gylling Æbelø godt tænke sig at sætte fokus på.

Elever skal ikke påduttes holdninger

TV 2 har spurgt Foreningen af Kristne Friskoler, om de skoler, de repræsenterer, underviser i, at homoseksualitet, abort og sex før ægteskab er en synd.

Det afviser foreningens formand, Mirjam Fibiger, i en mail:

- Alle skal være frie til at danne deres egen holdning. Derfor betragter vi det helt grundlæggende ikke som en undervisningsopgave at pådutte skolebørn bestemte holdninger til bestemte emner. Når der arbejdes med emnerne i undervisningen, er det således ikke målet, at børnene kommer til at mene noget bestemt, men at der faciliteres nuanceret, respektfuld, konstruktiv-kritisk og åben samtale på bedste demokratisk maner. Dette gælder, uanset hvilket politisk, socialt, religiøst eller etisk emne, man arbejder med. Frihed i ånd, tanke og tale, frem for alt.

Samtidig skriver Mirjam Fibirger, at skolerne ikke er fejlfri, og derfor accepterer og anerkender foreningen deres part i de oplevelser, som Andreas og Sune Gylling Æbelø har haft.

- Vi har ingen grund til ikke at tage deres ord for pålydende; det er jo sådan, de har oplevet det, skriver hun.

Foreningen af Kristne Friskolers skoler har løbende tilsyn, hvilket de hilser velkomment, skriver Mirjam Fibirger, og så ønsker hun at tilføje, at det at udelukke børn fra fællesskabet, udskamme dem, gøre dem forkerte eller diskriminere dem på ingen måde er foreningens hensigt - tværtimod, lyder det.

- Vores mål er det stik modsatte: At alle børn må føle sig set og accepteret.

Har særligt bånd

I dag nyder Andreas og Sune Gylling Æbelø, at de kan leve et frit liv uden skam over deres seksualitet.

De har fået hver deres familie, og selvom de altid har været tætte, ser de nu deres brødrerelation som komplet.

- Det her giver et særligt bånd, fordi vi har så mange fælles erfaringer, og det er jo enormt dejligt at være landet der i livet, hvor vi har fred med det og hinanden, siger Andreas Gylling Æbelø.

De håber, at deres fortælling kan give andre unge det, som de selv manglede, da de voksede op. Uanset om det handler om seksualitet eller blot det at være anderledes, fortæller Andreas Gylling Æbelø.

- Hvis jeg var blevet stoppet op af sådan et vidnesbyrd, der fortalte mig, at du kan faktisk godt få lov til både at være den, du er, beholde din tro og have et dejligt, frit ungdomsliv uden frygt og skam, havde det gjort hele forskellen, slutter han.