Gyser om påskevejret: Kan både ende med sne og 18 graders varme

Det skønne forårsvejr lader vente på sig, men påskeugen kan byde på både varme og måske sne.

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger / Rtizau Scanpix

På fredag begynder påskeferien for mange, som derfor ønsker sig behageligt forårsvejr. Weekenden vil dog skuffe, og give både koldt og regnfuldt vejr.

Prognose med forventet regn i mm fra fredag eftermiddag til søndag aften.
Prognose med forventet regn i mm fra fredag eftermiddag til søndag aften.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I Syd- og Vestjylland kan man forvente mellem 15 og 20 millimeter regn i weekenden. Øerne får generelt mellem 7 og 12 millimeter, men dog mindre på Bornholm.

Forårsvejr før regnen ankommer fredag

Fredag eftermiddag vil termometrene mange steder komme op mellem 10 og 12 grader, og særligt på øerne vil solen også skinne. I Jylland vil der være flere skyer og stedvise byger.

Vejrkort fredag aften. Fronten i Nordsøen vil i løbet af natten til lørdag og først på lørdagen passere Danmark.
Vejrkort fredag aften. Fronten i Nordsøen vil i løbet af natten til lørdag og først på lørdagen passere Danmark.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Fra fredag aften til lørdag middag vil det regne meget i hele landet, men efterhånden klarer det op fra vest.

Lørdag med sol og haglbyger

Efter en regnfuld begyndelse på lørdagen, vil det klare op med nogen sol, men man skal ikke forvente skønt forårsvejr. Termometrene når kun op omkring 7 grader, og der vil stedvis komme kraftige byger, som lokalt kan være med hagl.

Søndag med morgensol og aftenregn

Lørdag aften klarer det op, hvilket betyder temperaturen natten til søndag kommer ned omkring frysepunktet. Det klare vejr betyder også, at der Palmesøndag kommer sol først på dagen. Fra fredag eftermiddag kommer der regn til Jylland, og regnen breder sig hurtigt mod øst.

Vejrkort søndag aften med landsdækkende regnvejr.
Vejrkort søndag aften med landsdækkende regnvejr.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Fra på mandag bliver vejrudsigten mere usikker. Det mest sandsynlige er, at det bliver noget varmere, mens det igen i påskedagene bliver koldere.

Femdøgnsskema fra 25. marts til 29. marts.
Femdøgnsskema fra 25. marts til 29. marts.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Prognoser har både 18 grader og sne i påskeugen

Vejrudsigten for påskeugen er meget usikker. De følgende to vejrkort viser, hvor meget vejret kan variere i påskeugen.

Prognose for vejret onsdag før påske (prognose 7 dage frem)
Prognose for vejret onsdag før påske (prognose 7 dage frem)
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Ovenstående grafik er fra det fælleseuropæiske regnecenter ECMWF. Prognosen har lavtryk og fronter nord for Danmark. Hvis denne prognose viser sig at være rigtig, vil vi opleve skønt forårsvejr med sol og op til 18 graders varme midt i næste uge. Der er andre prognoser, som har noget køligere forårsvejr. Nye prognoser peger på, det bliver koldt i påskedagene.

Kold langfredag med risiko for snebyger

Prognoserne er ret enige om, at vejret bliver betydeligt koldere i påskedagene. Nedenstående prognose fra det amerikanske regnecenter GFS dræber alle forårsfornemmelser.

Prognose for vejret langfredag. (Prognose 9 dage frem)
Prognose for vejret langfredag. (Prognose 9 dage frem)
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Hvis ovenstående prognose viser sig at være rigtig, byder langfredag på sne og slud med temperaturer kun omkring 3 grader. Det er langt fra sikkert, at det går så galt. Andre prognoser er lunere, men bestemt ikke rigtig forårsvarme.

Der er tre grunde til, at påskevejrudsigten er usikker

Der er flere grunde til vejrudsigten er usikker efter på mandag. Normalt viser vi kun femdøgnskort, fordi usikkerheden stiger fra dag til dag. Efter fem dage er usikkerheden som regel ret stor.

Det andet argument er, at jetstrømmen huserer lige over vore breddegrader.

Jetstrømmen er en strøm højt oppe i atmosfæren, som er styrende for de lavtryk og højtryk, der bestemmer vejret. Når jetstrømmen forskydes mod nord, så får vi det varmere, og mod syd, så får vi det generelt koldere. Hvis jetstrømmen var længere væk fra Danmark, så ville vejret være mere stabilt - og lettere at forudsige.

I marts og april varierer vejret mest

Det tredje argument er årstiden. Marts og april er kendt som de måneder, hvor vejret kan variere mest. I marts er der størst forskel på ekstremerne. Der er knap 50 graders forskel på varmeste og lavest temperatur målt i marts. Fra -27,0 målt i 1888 til 22,2 grader målt i 1990.

Et gammel mundheld, man kan læse i almanakker, siger "Aprilsvejr er ikke til at stole på, hver dag hun tager en ny kjole på".

Begyndelsen af april - akkurat her hvor påsken ligger i år er meget omskiftelig. Et godt eksempel er kun tre år gammelt. Den 1. april 2018 bød på en mindre snestorm, og præcis en uge senere blev der målt 21,9 grader i Vestjylland.