TV-kendis viser sin "betondrøm" frem

Thomas Uhrskov og Helle Schjønning ejer et særligt sommerhus i Klitmøller.

02ylim4m
Foto: Zita Hvid, TV 2 Nord

Der er ting, som journalist Thomas Uhrskov aldrig gør mere.

I tre uger i træk lå han på knæ og sleb og sleb.

11 timer om dagen.

Han skulle slibe 20 gange. Første gang tog det 56 timer at nå hele vejen rundt. Anden gang gik det hurtigere, og sådan fortsatte det.

140 meter indervæg og 328 hjørner af beton.

Det er journalist Thomas Uhrskov, som ejer sommerhuset i Klitmøller sammen med sin kone Helle Schjønning.
Det er journalist Thomas Uhrskov, som ejer sommerhuset i Klitmøller sammen med sin kone Helle Schjønning.
Foto: Zita Hvid, TV 2 Nord
Familiens køkkenalrum.
Familiens køkkenalrum.
Foto: Zita Hvid, TV 2 Nord

Målet var at skabe et terrazzogulv til familiens nye beton-sommerhus i Klitmøller.

De store flader sleb en mand, der hedder Ole, men hjørnerne og kanterne stod Thomas Uhrskov for.

Og han gør det aldrig igen.

Thomas Uhrskovs hus
Foto: Zita Hvid, TV 2 Nord

- Det er de værste tre uger, vi har haft, tror jeg. I hvert fald fysisk, forklarer Thomas Uhrskov, der blandt andet er kendt fra sine skiprogrammer på TV 2.

En lille krebs som signatur

Thomas Uhrskov og familien har selv stået for 90 procent af byggeriet.

Projektet startede under corona, hvor Thomas Uhrskovs foredrag blev aflyst. Og familien brugte omkring tre år på at bygge det færdigt.

- Det er vores betondrøm, som indimellem var lidt et mareridt. Men nu er det en drøm, siger Thomas Uhrskov.

Huset indeholder flere særlige detaljer, som man ikke ser i et klassisk sommerhus, blandt andet har huset sit eget navn og sin egen signatur.

Pladen fungerer som et gardin i vinduet og forestiller husets signatur - skjoldet på en kokkolit.
Pladen fungerer som et gardin i vinduet og forestiller husets signatur - skjoldet på en kokkolit.
Foto: Zita Hvid, TV 2 Nord

- Huset hedder kokkolit. Det er sådan et lille krebsdyr, som svømmede rundt 200 meter over Aalborg for 200 millioner år siden, hvor der var masser af vand, forklarer Thomas Uhrskov.

Dyrene var ifølge Thomas Uhrskov med til at danne det kridtlag, der ligger under Aalborg, som man i dag bruger til at lave cement.

Boret ned i klitterne

Familien er kommet i Klitmøller igennem 30 år.

Først som lidt ubudne surfere, der brugte havet som legeplads i stedet for arbejdsplads.

Men nu har de bogstaveligt talt boret sig ned i landskabet og er blevet en del af Cold Hawaii.

Husets stue kaldes cigarkassen, fordi der er træ hele vejen rundt.
Husets stue kaldes cigarkassen, fordi der er træ hele vejen rundt.
Foto: Zita Hvid, TV 2 Nord

Thomas Uhrskovs hus endte med at blive en del af et forskningsprojekt, som forskere fra Aalborg Universitet stod bag.

De var ved at undersøge nogle særlige skruer, og hvor meget de kunne holde til, og de skruer er nu blevet brugt til at skrue familiens hus fast i Klitmøller.

- Det var enormt spændende at se virkelige videnskabsmænd lave test på alle mulige måder. Og så fik vi den fordel, at vi kun skulle bruge halvt så mange skruer, siger Thomas Uhrskov.