Mogens' drømmevilla er blevet et mareridt: 600.000 danskere står i samme problem

Mogens Damgaards hvide villa ligger lige ned til Silkeborg Langsø. Men hvad der før uden tvivl var en attraktiv adresse, er med klimaforandringer blevet forbundet med stor uro og nervøsitet for fremtiden.

Det er nu et år siden, at Østjylland og resten af Danmark blev ramt af enorme regnmængder. En for mange skelsættende vejr-begivenhed, der ikke efterlader meget tvivl om, at stigende vandstand og -mængder er en trussel, der skal tages alvorligt.

Det mener De Konservative også, og mandag kom partiet derfor med et nyt udspil, der skal ruste Danmark til kampen mod klimaforandringer. Partiet ønsker at afsætte i alt 10,2 milliarder kroner frem mod 2030 til klimasikring.

Vandet hærger

Mogens Damgaard købte villaen i første parket til Silkeborg Langsø for 21 år siden. I dag bor hans datter i huset med sin familie.

- Det første år, efter vi havde købt det, stod vandet helt op til huset. Og så har vi haft et par år efter det, hvor det ikke var problematisk, fortæller Mogens Damgaard.

Men de seneste år har de haft store problemer med vandstanden. Derfor har de hævet grunden med tilladelse fra Silkeborg Kommune ved at lægge 60 centimeter jord på grunden.

- Det har hjulpet meget.

Men i 2020 gik det helt galt, husker Mogens Damgaard.

- Vandet stod kolossalt højt oppe. Vi måtte have 800 sandsække i brug, som vi lagde som en dæmning hele vejen rundt om huset.

Nu har Mogens Damgaard og hans datters familie lavet en egentlig dæmning rundt om huset - en lille græsvold af lerholdig jord, der er placeret lige der, hvor 800 sandsække tidligere lå for at holde vandet væk fra huset.

- Men hvad der ellers skal ske, er jeg lidt usikker på. Man kan jo hæve og hæve, men vi frygter, hvad der kommer til at ske.

Også vand i kælderen og sågar vand op igennem afløbsrørene har været et problem, når vandmængderne har været på sit højeste.

Så selvom vinterhalvåret sjældent er noget, man ligefrem glæder sig til, så er Mogens Damgaard og familien tiltagende nervøse, når de kolde måneder melder sig.

600.000 danskere rammes

Og det er altså den slags tiltag, som De Konservative og formand Mona Juul vil sikre flere midler til. Partiet vil nemlig afsætte 800 millioner kroner om året til at klimasikre ejendomme, som på sigt kan blive ubeboelige, og som i øjeblikket kan være svære at få forsikret på grund af risiko for oversvømmelser.

Det gælder altså ikke kun folk som Mogens Damgaard, der kan blive tvunget til at bruge penge på klimasikrende tiltag, men det kan op mod 600.000 danskere i alt komme til at stå i, siger Mona Juul, formand i Konservative.

- Fællesskabet skal være med til at løfte nogle af de uhensigtsmæssigheder, der opstår med klimaforandringerne. Der er masser af huse, der er langt mindre værd end det her, som også er ligeså hårdt ramt. Har vi ikke selv været der, så kender vi nogen, siger hun.

Rådgivningsvirksomheden Cowi estimerede i 2017, at Danmark om knap 100 år vil få udgifter for 43 milliarder kroner om året til at udbedre fysiske skader på grund af oversvømmelser, hvis vi ikke ændrer den måde, vi indretter vores byer på.

Derfor vil De Konservative blandt andet fordoble den nuværende kystsikringspulje fra 150 millioner kroner til 300 millioner kroner årligt.

Sidste udkald

Klimaforandringerne har jo længe været et kendt problem, som flere forskere i årevis har advaret mod. Hvorfor var det ikke tid til det her udspil i sidste uge?

- Det var det også. Det er noget, vi har ventet på længe at den nuværende regering og den forrige regering kom op i gear. Det har vi bare ikke kunnet se.

De Konservative sad jo selv i regering fra 2016-2019 med Venstre og Liberal Alliance. Der kunne I jo også have gjort noget?

- Men der var det ikke nær så presserende. Og faktisk var vi jo med til at stemme Klimaloven igennem i 2019 som det eneste blå parti, minder formand Mona Juul om.

I den forbindelse forventede partiet altså også yderligere handling i forhold til klimasikring.

- Men jeg vil ikke afvise, at vi sagtens kunne have handlet på det før. For det er ved at være sidste udkald.

De ti milliarder kroner, som De Konservative vil bruge på at finansiere klimasikringen frem mod 2030, vil de som udgangspunkt finde i statens nettoformue, der lige nu er på cirka 600 milliarder kroner.

- Det er så centralt et problem, at vi er nødt til at tage pengene fra statens nettoformue. Vi kan ikke stå i slagsmål om særinteresser og finansieringerne i den her sag, siger Mona Juul.