Syvende dag uden solskin – opklaring på vej

Flere steder kan dagen igennem opleve finregn i luften.

Vi har nu haft syv dag med gråvejr over Danmark
Vi har nu haft syv dag med gråvejr over Danmark
Foto: Foto: Jacob Gudjonsson

Danmark har nu i en uge været stort set begravet under skyer.

Lørdag fortsætter i samme spor, men der er steder, hvor skyerne måske kan bryde op i løbet af dagen.

Vi ligger fortsat under indflydelse af et højtryk, men det ligger nu langt mod øst, hvilket giver lidt vind.

Målinger klokken 6 lørdag morgen
Målinger klokken 6 lørdag morgen
Foto: Grafik: TV 2 Vejret

Vindmøllerne laver lørdag morgen 1500 megawatt, og der er således lidt grøn strøm i stikkontakten.

Der er ingen glatte veje eller tåge. Til gengæld er der meldinger om finregn ved Esbjerg.

Temperaturen ligger på 5 til 9 grader, koldest mod syd, hvor temperaturen ligger på et køleskabsniveau.

Formiddag

Der er ikke de store ændringer i løbet af formiddagen, og prognoserne viser stort set overskyet vejr.

Der kan hele dagen igennem være finregn i luften – især i Jylland og på Fyn.

Eftermiddag

Der er mulighed for små huller i skyerne i den sydlige halvdel af landet.

Vejrkort 2
Foto: Grafik: TV 2 Vejret

Man skal dog forvente, at den grå dyne af skyer dominerer dagen igennem. På Bornholm og omkring Sydhavsøerne kan der måske komme åbninger og kig til solen.

Temperaturen ændrer sig ikke meget i løbet af dagen, og mange steder vil den næsten ligge uforandret.

Det er råkoldt, specielt hvis der er finregn i luften. Temperaturniveauet er dog normalt for årstiden.

I nat - risiko for rim i græsset

Flere prognoser peger på, at det kan klare op over Lolland og Falster, samt dele af Sjælland i nat.

Sker det, vil temperaturen kunne falde til lige over frysepunktet, og i græshøjde kan der komme rimfrost.

Desværre vil hullet nok lukke sig frem mod søndag, og dermed ventes endnu en dag med gråvejr.

Søndag kan byde på enkelte byger, primært i Jylland.