Torsdag blev årets varmeste dag - sådan bliver weekenden

Få ugens prognoser her.

20230622-170122-L-8640x5760ma (1)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I hele Europa er det varmt, og den varme luft strømmede torsdag op over Danmark og gav os den varmeste dag i år.

I aften og i nat kan der komme enkelte byger, men ellers fortsætter det flotte vejr hen over weekenden, dog bliver det lidt køligere.

Her blev det varmest torsdag

Flere steder i landet ramte vi 27-28 grader, men enkelte steder kom vi torsdag over 30 grader.

Varmest i dag blev det i Holbæk med 30,5 grader, hvilket dermed også gjorde det til den varmeste dag i år og slog de 30,4 grader, som blev målt 27. juni.

Her blev det varmest i dag.
Her blev det varmest i dag.
Foto: Grafik: TV 2 Vejret

De 30,5 grader gør også torsdag 29. august til den varmeste dag så sent på året i 77 år.

I aften fortsætter det varme vejr, og ud på aftentimerne vil temperaturen stadig ligge på 20-22 grader.

Vejret torsdag aften, risiko for byger men stadig varmt i den østlige del af landet.
Vejret torsdag aften, risiko for byger men stadig varmt i den østlige del af landet.
Foto: Grafik: TV 2 Vejret

Solrigt og tørt i weekenden

Bygerne, der kan komme torsdag aften og natten til fredag, hænger sammen med en koldfront. Det vil de kommende dage give lidt køligere vejr, men stadig sommerlige forhold og med tørvejr.

Flot vejr de kommende dage men også lidt køligere.
Flot vejr de kommende dage men også lidt køligere.
Foto: Grafik: TV 2 Vejret


Fredag, lørdag og søndag forventes der tørvejr og gode muligheder for solskin, og alle dage vil temperaturerne ligge omkring eller lige over de 20 grader.