Klar konklusion fra GPS-forsøg: Ulven undgår kontakt med mennesker

Ulven er ikke interesseret i kontakt med mennesker.

Sådan lyder konklusionen af et forsøg med at udstyre en ulv med GPS-sender på Borris Skydeterræn øst for Skjern.

- Ulven har opført sig som forventet, og som ulve opfører sig i resten af Europa. Den er mest aktiv om natten, og den undgår generelt mennesker – også når vi forstyrrer den, siger professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet til TV MIDTVEST.

Den unge hanulv blev i december sidste år fanget i en fælde i det vestjyske skydeterræn. Det var første gang, det herhjemme lykkedes at udstyre en ulv med en GPS, så forskerne kunne følge dens færden med stor præcision.

Forsøget skulle egentlig have varet i to år, men i marts mistede man signalet fra GPS-senderen. Selv om der kun er overvågningsdata fra tre måneder, har forsøget alligevel givet forskerne vigtig viden.

- Man skal altid være forsigtig med at generalisere ud fra et enkelt individ, men de data, vi har fået, er supergode, siger Peter Sunde.

Den vestjyske GPS-ulv bevægede sig i gennemsnit 10,6 kilometer i døgnet. Den længste distance lød på 37 kilometer.

Forskerne har også beregnet, hvor i landskabet ulven tilbragte mest tid.

70 procent af tiden var den i områder, som forskerne karakteriserer som natur, hvilket her i store træk er lig med skydeterrænet i Borris. 21 procent af tiden var den i skoven, fem procent på landbrugsarealer og tre procent på veje.

Til gengæld blev den ikke registreret i bebyggelse, hvilket blandt andet dækker over haver og gårdspladser.

- Det viser, hvad vi også ved fra andre undersøgelser, at de gerne vil være der, hvor der er føde og færrest mennesker, siger Peter Sunde.

Rødhætte-forsøget

Det hører med til billedet, at området ved Borris-lejren er tyndt befolket, men et andet element i undersøgelsen – det som nogen populært har kaldt et Rødhætte-forsøg - bekræftede forskerne i teorien om, at ulven helst holder sig langt væk fra mennesker.

Udstyret med et GoPro-kamera bevægede Peter Sunde sig ind i terrænet med direkte kurs mod ulven. GPS-signalet viste, at ulven stak af, da han var cirka 50 meter væk. Og selv om han var tæt på, nåede Sunde aldrig at se skyggen af dyret.

- Det viser, at ulve reagerer ret kraftigt, hvis de bliver forstyrret af mennesker. Det bekræfter også vores antagelser fra andre steder, at ulve ikke søger menneskers tilstedeværelse. I udgangspunktet kunne den bare have lagt sig 100 meter væk, men den valgte alligevel at bevæge sig fem kilometer væk, fortæller Peter Sunde.

Rødhætte-forsøget – som officielt kaldes forstyrrelses-eksperimentet – bekræfter forskerne i, at mennesker ikke skal være bange for ulven. Og resultaterne fra undersøgelsen er også godt nyt for en af skydeterrænets nærmeste naboer, Sofie Torp Hansen.

Hun bor i udkanten af Borris og går tit tur med sin datter tæt ved Borris Lejren og har sommetider spekuleret på, om der mon var grund til at være nervøs for ulven.

- Det er meget betryggende at høre, at den primært opholder sig ude i lejren. Det er rart at vide, og jeg har faktisk gået og ventet på, hvornår der mon kom et resultat af forsøget, siger hun.

Overvåningen af ulven fra Borris har til gengæld ikke givet resultater, der kan hjælpe de landmænd, der frygter angreb på deres husdyr.

- Lige præcis på husdyr tror jeg ikke, at den er så anvendelig. Ud over at ulve faktisk bruger landbrugsarealer mindre, end de er tilgængelige, siger Peter Sunde.

Efter at GPS-signalet forsvandt er den unge ulv blevet set i Ry ved Silkeborg og ved Vejle, men de seneste meldinger går på, at den nu er tilbage hos sin familie ved Borris.

Ulven er en del af et kuld på otte hvalpe, der kom til verden i det vestjyske i foråret 2022.

GPS-halsbåndet er programmeret til automatisk af falde af til næste år.