Ældreplejen mangler folk - nu har kommune lavet en særlig uddannelse for østeuropæere

Der bliver flere og flere ældre. Alene i Ringkøbing-Skjern Kommune er næsten hver fjerde borger over 65 år – eller helt nøjagtigt 13.043 ud af 56.155. Hvis borgerne vil være sikre på også at kunne modtage pleje og omsorg i fremtiden, så skal børnebørnene overbevises om at tage en uddannelse som SOSU-hjælper eller social- og sundhedsassistent.

- Det er desværre et område, hvor vi nogle gange hører, at det bliver talt ned rent uddannelsesmæssigt i forhold til, hvad unge skal vælge af uddannelser, og det gør, at rekruttering kan være en rigtig stor udfordring, siger Lennart Quist, der er formand for social- og sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune for Konservativ.

Fagforeningen FOA har vurderet, at hvis vi vil bevare det nuværende velfærdsniveau, så skal hver femte 16-årige vælge en uddannelse indenfor pleje og omsorg.

Særligt introforløb til østeuropæere

Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at der hvert år skal rekrutteres omkring 150 personer til SOSU-området bare for at holde trit med udviklingen i befolkningstallet. Oveni kommer så, at rigtig mange ansatte selv er ved at komme op i årene og er på vej på pension.

Når der bliver slået en ledig stilling op, kommer der ofte kun ganske få ansøgninger – eller der er slet ingen, der søger.

Det har fået kommunen til at tænke i alternativer. De har ansat otte østeuropæere i et introforløb.

- Jeg ser en gruppe, der er hårdtarbejdende og ikke tager det for givet, at man bare kan komme til et andet land og modtage. De har et kæmpe ønske om at bidrage, men det danske sprog er en begrænsning i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Lennart Quist.

Ambitionen er, at man gennem intensiv danskundervisning og praktik gør østeuropæerne klar til en uddannelse indenfor sundhedsområdet.

På et af de plejehjem, der mangler arbejdskraft, er de begejstrede for det nye tiltag.

- Jeg synes, det er et super godt initiativ, for de østeuropæiske kvinder vil gerne. De vil gerne i gang, og de vil gerne arbejde. De er oppe på tæerne for at komme i gang, siger Birgitte Gyldenberg, der er plejehjemsleder på Fjordparken i Ringkøbing.

Jyske Tove underviser også

Rumænien, Polen og Ukraine topper listen over de lande i Østeuropa, hvor flest har valgt en fremtid i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mændene kommer typisk hertil for at arbejde i landbruget, mens deres koner og kærester følger med. For dem kan det være svært at finde egne ben at stå på i et fremmed land med et fremmed sprog.

Danskundervisningen fylder da også rigtig meget i det særlige forløb for østeuropæere. Det er nemlig afgørende, at de kan tale og forstå dansk, når de skal ud til borgerne.

- Det er meget vigtigt, at en borger føler sig forstået og hørt. Det er udtryk for professionalisme. De østeuropæiske elever er meget bekymrede for, om de er gode nok. De vil gerne tale korrekt dansk, så de spørger hele tiden, om det der ord nu er et adjektiv eller et substantiv. De er vældigt gode til grammatik, siger Mette Løkkegaard Rohde, der er ansvarlig for projektet og underviser på SOSU-skolen i Esbjerg, hvor en del af undervisningen finder sted.

Men grammatik og ordbøger kan ikke klare det hele - medmindre det er en grundbog i jysk. Derfor en del af undervisningen også, at kursisterne får besøg af den ældre og jyske dame, Tove. Hun er i virkeligheden en af lærerne på skolen, men figuren Tove bliver som et pædagogisk redskab.

- Vi er i Jylland og mange af vores tosprogede møder dialekter og ældre udtryk. Eleverne er meget pligtfølende og ydmyge overfor ældre mennesker, så vi lærer dem, at de gerne må spørge, hvis de er i tvivl, siger Anette Ipsen, der er pædagogisk koordinator på SUSU-skolen i Esbjerg, når hun ikke spiller Tove.