Agerhøns og insekter på skemaet for 4. klasse: Nyt lokalprojekt har landbrugsjorden i fokus
Eleverne ved for lidt om landbrug. Nu er de blevet klogere.
Næsten 2/3 dele af vores land består af landbrugsjord. Alligevel bliver der snakket alt for lidt om det i naturdebatten, hvis du spørg Flemming Østergaard, der er projektleder i Mere natur i agerlandet.
- Man snakker tit om store fine naturområder, og så glemmer man at størstedelen af landet, det er jo dyrket jord, og det har det været i 2000 år, siger han.
Derfor har Flemming Østergaard været med til at starte projektet Mere natur i agerlandet. De vil i samarbejde med omkring 30 lokale landmænd i Skive og Viborg kommuner lave en indsats for at forbedre forholdene for de dyr, der lever i agerlandet.
- Vi vil gerne være med til at gøre en ekstra indsats for at agerlands naturen bliver bedre, siger projektlederen.
En del af arbejdet består også i at udbrede kendskabet til naturen i landbruget, og i den forbindelse havde de inviterede 4.a fra Løgstrup Skole væk fra de vante rammer og ud på en nærliggende mark.
Skole på marktur
Her blev børnene udstyret med en spade og en bunke stiklinger til buske og træer, og så var det ellers bare med at komme i gang.
Beplantningen som elverene har brugt formiddagen på at lave, skal blive til et krat, der skal fungere som tilholdssted for dyr, fugle og insekter.
Tanken med initiativet er at lære børnene om de dyr, der lever på landbrugsjorden såsom agerhøns og diverse insekter, der lige nu har svære vilkår. Samtidig med at de får mulighed for aktivt at hjælpe til.
- Vi vil gerne bibringe både børn og voksne den viden her og den glæde, der er ved at gå at lave det her, sådan at befolkningen i det område hvor vi arbejder får et medejerskab til det her, siger Flemming Østergaard.
Og spørg man børnene, der har fået lov til at prøve kræfter med det i dag, så er den del af projektet i hvert fald lykkedes.
- Det er spændende at lære noget nyt, og så er det sjovt at hjælpe ude i naturen, siger Anton Balling der går i 4 klasse på Løgstrup Skole.
Og selvom det er hårdt arbejde med alt den gravning, så er Karoline Bloch Primdahl enig med sin klassekammerat.
- Det er fedt. Det er bedre end at have normal undervisning, sådan at komme lidt ud, siger hun.
Projektet skal ifølge planen løbe de næste fem år, hvor de løbende vil undersøge effekten.
