Bange for aktivisterne: Dyreholdere frygter chikane
Flere dyreholdere ændrer deres naturpleje med græsende dyr eller dropper det helt, af frygt for at blive hængt ud for vanrøgt af.
Ole Sørensen kalder lokkende, mens han går ned mod sine kreaturer, der afgræsser et naturareal ved Bjerringbro.
- Kom så, kom så, kom så, kom så. Det var godt!
Sammen med sin søn ejer Ole Sørensen Højvang Økologi. Familien har cirka 120 kreaturer, der afgræsser naturarealer hovedsageligt i Viborg Kommune. Men i forhold til tidligere går dyrene nu ikke ude hele året, men kun fra april og frem til vinter.
- Vi kan ikke have dem til at gå ude om vinteren, for der bliver sådan holdt øje med dyrene, at det er en belastning, siger han.
Politianmeldt af forening
Ligesom en anden dyreholder gentagne gange er blevet politianmeldt af dyreværnsforeningen ”Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn” blev Højvang Økologi i 2022 også politianmeldt af en dyreaktivist.
Begrundelsen var, at hans kreaturer ifølge anmelderen var for tynde. En anklage, han ikke selv er enig i og som politiet ikke har rejst sigtelse for.
- Der er ikke noget at komme efter. De (dyreaktivister, red.) kan kritisere alt det, de vil, erklærer Ole Sørensen og forklarer, at det er naturligt, at dyrene taber sig hen over vinteren, for at tage på igen om sommeren.
- Dyrene her lever langt længere end dem, der er fede hele tiden. De her er faktisk lidt for tykke ovenpå sommeren nu. Og hvis de var det hele tiden, så ville de dø med fedtlever og livsstilssygdomme, siger Ole Sørensen.
Dyreholdere stopper af frygt for chikane
Den økologiske landmand fortæller, at han har kendskab til flere dyreholdere, der sælger deres dyr på grund af frygt for lignende chikane fra dyreaktivister.
- Det er hårdt at have med at gøre, fordi det er så useriøst. De (nogle dyreaktivister, red.) har ingen faglig viden om det, de kritiserer, mener han.
- Når de ser en af mine køer, så tror de, at den skal gå på det samme område hele året rundt. Det skal den ikke. Jeg flytter dyrene rundt alt efter, hvor der er mest græs, og hvor det gavner naturen mest. Det hedder "holistisk afgræsning" og giver en god naturpleje, uden at det går ud over dyrene, siger han.
Stigende tendens med frygt for dyreaktivister
Landboforeningen Fjordland kender til flere landmænd, der enten er stoppet med naturpleje med afgrænsning eller som ikke kan overskue at gå i gang, på grund af frygten for at blive hængt ud af dyreaktivister.
- Det drejer sig nok om et par håndfulde. Og det er især, når det drejer sig om heste, forklarer natur- og miljørådgiver Pia Boe Bak.
Det ærgrer hende, for naturpleje og god dyrevelfærd kan sagtens forenes uden at blive genstand for kritik, mener hun.
- Vi skal selvfølgelig ikke ud i, at dyrene skal være magre, men de må gerne tabe sig og blive slanke hen over vinteren, så de er klar til det nye friske græs hen i april/maj.
Græssende dyr har nøglefunktion
Også Danmarks Naturfredningsforening kender til flere naturplejeprojekter, der er blevet droppet - angiveligt fordi dyreholdere frygter kritik for den måde, de holder dyr på.
- Vi hører fra mange forskellige sider, at folk bliver chikaneret, når de har dyr, der går ude hele året og græsser. Det har store konsekvenser for de mennesker, det går ud over, men det har også en stor konsekvens for den natur, vi skal passe på, siger naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Anders Horsten.
Han ærgrer sig over, at nogle dyreholdere holder sig tilbage med naturpleje med græsende dyr, for at undgå sammenstød med dyreaktivister.
- Konsekvensen er, at vi får en ringere natur, en mere artsfattig natur og en mindre dynamisk natur. Og i og med, at vi har et mål om mere natur og en mere rig natur, så er det en negativ spiral. Store græssende dyr, der går ude hele året, har en nøglefunktion i vores natur. Uden dem, mister vi en masse af vores biodiversitet, siger Anders Horsten.
Ole Sørensen fra Højvang Økologi mener, at naturpleje med afgræsning bliver blandet sammen med debatten om rewilding og efterlyser mere balance i debatten.
- Vi har det egentlig fint med, at der er nogen, der holder øje med vores dyr. Der kan være et dyr, der sidder fast i et træ en halv time, efter vi har været der og så er jeg rigtig glad, hvis der er nogen der ringer og fortæller mig det. Men det her, det smadrer naturplejen, mener Ole Sørensen.
