Dyrlæge om herreløse katte i Viborg: Træt af at aflive

Dyrlæge Lise Svejgaard opfordrer folk til at tage ansvar - og så foreslår hun igen at lave en kattelov.

Lise Svejgaard med kat
Foto: Privat

Det vrimler med herreløse katte i Viborg. Et problem, dyrlæge Lise Svejgaard fra Egelund Dyreklinik kender alt for godt til.

- Jeg er så træt af at aflive katte, og at folk ikke tager ansvar. Det er et kæmpe problem, at der er en del katte, ingen tager sig af, fortæller hun.

Hun fastslår - som hun har gjort det tidligere - at problemer som de herreløse katte skyldes, at der mangler en kattelov, som sidestiller katte med hunde og sikrer, at kattene ikke bare kan flakke ejerløst rundt.

- Der er simpelthen nogen, der bliver nødt til at gøre noget, siger hun.

Dyrlægen får ugentligt 4-5 katte ind, hvor en ejer ikke kan identificeres på grund af manglende øremærkning eller chipning. Derfor skal der ske noget, og særligt kommunen, mener hun, bør gå forrest.

1:50
Borgerne i Viborg mener, at herreløse katte er et stort problem i byen. Kommunen har endnu ikke gjort noget, og derfor har de selv taget affærre.