Ekspert: Julie har brug for at være sammen med andre børn

Forsknings- og udviklingschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen finder det problematisk at den femtenårige autist Julie Bisgaard fra Ørum ved Viborg ikke har været i skole i et halvt år. Han understreger, at børn har brug for at være i skole sammen med andre børn på samme alder. 

- Det gør meget stort indtryk på mig. Selv om man desværre ser lignende eksempler rundt om i landet, så gør det altid indtryk på mig, når man ser elever, børn og unge mennesker som Julie, som ikke får lov til at være en del af skolens fællesskab, siger forskningschefen. 

Mandag fortalte TV MIDTVEST om den femtenårige Julie Bisgaard fra Ørum ved Viborg har ikke været i skole i et halvt år. For to år siden fik hun diagnosen autisme.

- Med alt den skrigen og råben, der er i pauserne, og ja også i timerne, så kan jeg ikke rumme at være derinde, sagde Julie Bisgaard mandag.

Selv ønsker Julie Bisgaard og hendes familie en plads på en specialskole. Viborg Kommune har tilbudt den femtenårige autist en form for hjemmeundervisning. Mandag afviste udvalgsformanden, at Julie Bisgaard skal have et andet tilbud end det, som kommune har tilbudt hende. 

- Vi kan jo ikke sige, at vi lader den gå igennem, hver gang der kommer et ønske fra nogle forældre om noget andet end det, vi tilbyder, sagde Per Møller Jensen (S), der er formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune

- Så ved vi godt, at vi åbner en ladeport og så er der jo bare frit valg på alle hylder, tilføjede han.

Ekspert: Julie har brug for at være sammen med andre børn  

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er der folkeskoler, som lykkes med at inkludere for eksempel elever med autisme, men det kræver yderligere pædagogiske værktøjer, og de findes ikke på alle skoler.  

- Det er på alle måder uhensigtsmæssigt, at elever som Julie og alle mulige andre elever ikke går i skole. Det er utrolig vigtigt for deres faglige og sociale udvikling, at de kan være sammen med deres kammerater, så derfor er det på ingen måder en god oplevelse, det Julie står over for, siger Andreas Rasch-Christensen.

Du nævner selv, at der er flere andre eksempler som Julies. Hvorfor er det sådan?

- Det kan der være mange forskellige typer af forklaringer på. Det synes som at være en udfordring for nogle skoler at håndtere elever med for eksempel autisme, fordi det kræver nogle forskellige forhold. inklusion omfatter rigtig, rigtig mange forskellige elever med forskellige typer af udfordringer. Fysiske handicaps, ADHD, autisme, Aspergers og lignende. Og hver en elev kræver nogle forskellige pædagogiske greb, og det er ikke alle skoler, der her mulighed for at håndtere, siger Andreas Rasch-Christensen. 

Du siger flere greb. Kræver det så ekstra investeringer, eller hvor er løsningen?

- Ja, det gør det. Antageligt fordi, for at kunne håndtere elever med autisme, som det faktisk lykkes for nogle skoler, så kræver det flere voksne. Det kræver nok et loft på klasserne, det kræver rolige og stabile rammer. Og det kræver nogle gange nogle fysiske omgivelser, hvor man kan trække eleverne ud af undervisningen og lade dem være for sig selv. Så det kræver nogle investeringer, og det har nogle kommuner mulighed for, men det er ikke alle, 

Så har Julie en pointe, når hun beder om at få et specialtilbud?  

Ja, det er i hvert fald bedre at Julie går på et specialtilbud end at hun sidder derhjemme, fordi hun har brug for at være sammen med andre børn på samme alder, siger Andreas Rasch-Christensen.