Ekspert om Ulrik Wilbeks hørelidelse: - Der er minimal sandsynlighed for forbedring

Viborg Kommunes borgmester Ulrik Wilbek (V) er blevet ramt af en sjælden hørelidelse, som betyder at han skærer ned på sine arbejdsopgaver.

Lidelsen hedder ’sudden deafness’ og rammer 10-20 personer per 100.000. Ulrik Wilbek er en af de få, og lidelsen betyder, at han i dag stort set ikke kan høre noget på sit højre øre.

For to ud af tre af dem, der bliver ramt, går det over af sig selv i løbet af få uger, og hvis man får binyrebarkhormon, stiger andelen til 85-90 procent.

Det fortæller Therese Ovesen, der er professor på Aarhus Universitet og overlæge på øre-/næse-/halsafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

- Så er der en lille gruppe tilbage, som han (Wilbek red.) så måske tilhører, hvor man vil begynde at lede efter nogle andre sjældne årsager, siger hun.

Therese Ovesen har ikke selv noget at gøre med Ulrik Wilbeks forløb. Men hun har været professor i øre-næse-halssygdomme i 20 år.

Hårdere ramt end de fleste

Sudden deafness – eller idiopatisk sensorineuralt høretab, som det hedder på fagsprog - er dog en lidelse, som lægevidenskaben stadig mangler meget viden omkring.

- Generelt ved man ikke, hvorfor det opstår, så det er en udelukkelsesdiagnose. Man skal hæfte sig ved ’idiopatisk’, som betyder, at man ikke kender årsagen. Man har ingen evidens, siger Therese Ovesen.

Et bud er dog, at lidelsen opstår på grund af en virusinfektion, ligesom tilfældet er med pludselig nervelammelse, forklarer overlægen.

- Man kan få en virus på balancenerven, det kan være herpesvirus for eksempel. Der kommer en form for betændelsesreaktion omkring sansecellerne, og man gætter på, at virus er det mest oplagte.

Ulrik Wilbek har ikke kun mistet det meste af sin hørelse på det ene øre. Han har også en konstant susen og tinnitus-lignende lyd for øret, har borgmesteren forklaret i et interview med TV MIDTVEST.

- Det påvirker mig rigtig meget. Der er ikke ti sekunder, hvor jeg ikke tænker over, at der er en meget voldsom susen for mit øre, forklarer borgmesteren.

Og den del skriver ham ind i en ekstra uheldig statistik.

- Det er cirka en tredjedel af dem, der bliver ramt, der også får den ekstra belastning, siger professor Therese Ovesen.

Man behandler typisk lidelsen med binyrebarkhormon. Men når det ikke er nok, og sygdommen fortsætter efter de første uger, får man som regel lavet en scanning af sin hørenerve.

- Der kan være små, godartede knuder på hørenerven. I så fald kan man overveje at blive opereret og bevare den rest af hørelse, der er tilbage. Men det er en omfattende operation, så der skal knuden altså have en vis størrelse, siger Therese Ovesen.

Hvis ikke det er knuder, så kan lidelsen skyldes en blodprop i det indre øre – men det kan man ikke se på en scanning, og det kan ikke rigtig behandles, forklarer professoren.

- Når man er i den situation, at det ikke er gået over efter de der første få uger, så er der minimal sandsynlighed for forbedring, siger hun.

Nogle må opgive deres jobs

Borgmester Ulrik Wilbek mener stadig, han godt kan være borgmester i Viborg Kommune.

- Jeg mener, at jeg er der 100 procent for Viborg Kommune. Der er ikke nogen opgaver, jeg ikke kan løse. Der er bare nogle opgaver, hvor jeg bruger rigtig mange ressourcer på at løse opgaverne. De opgaver prøver jeg at skære fra nu, siger han.

Men ifølge professor Therese Ovesen må nogle af dem, der bliver ramt af sudden deafness, opgive deres arbejde.

- Det kan godt være nødvendigt for nogle, især hvis de er tæt på en pensionsalder. Det kommer jo helt an på, hvilket hørebehov man har, siger hun.

- Når du ikke kan høre normalt på det ene øre, får du svært ved at retningsbestemme lyd, og man kan for eksempel gå glip af ting i mødesituationer. Det bliver også svært at høre, hvad der bliver sagt, hvis der er støj – også selvom der er helt normal hørelse på det ene øre.

Der findes dog forskellige ting, man kan gøre for at hjælpe sig selv. Man kan anskaffe sig et såkaldt cross-høreapparat, som overfører lyden, der skulle komme ind ad det syge øre, til det raske øre.

Og hvis man er helt døv på det syge øre, kan man få opereret en elektrode ind i det indre øre.

Og spørger man Therese Ovesen, er det bare med at få taget høreapparatet i brug – især hvis man som Ulrik Wilbek også har konstant susen for ørene.

- Så får man noget maskering af den støj, man selv har i ørene. Det kan også signalere over for omgivelserne, at de skal være opmærksomme. Alternativt skal man bare sige det, det er bare ikke altid, at mænd med småhandicaps er så gode til det, forklarer hun.

- Den gode nyhed er, at vores tilpasningsevne er cirka to år, så mange vil inden for to år sige, at de har lært at leve med det.