Forslag til kattelov: Danskerne siger nej tak

Fire kvinder havde taget initiativ til, at Danmark skal have en kattelov. Men borgerforslaget kunne ikke samle de nødvendige underskrifter.

Lovpligtig ID-mærkning og registrering kunne tage hånd om Danmarks voksende katteproblem med forvildede og ofte syge katte, lyder det i borgerforslaget, der nu er faldet.
Lovpligtig ID-mærkning og registrering kunne tage hånd om Danmarks voksende katteproblem med forvildede og ofte syge katte, lyder det i borgerforslaget, der nu er faldet.
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Et borgerforslag til en ny kattelov er faldet til jorden, fordi det ikke kunne samle de nødvendige 50.000 underskrifter.

Da fristen udløb i slutningen af oktober, var der kun samlet knap 13.000 underskrifter fra danskerne.

Forslaget var fremsat, fordi blandt andre dyrlæger oplever store problemer med Danmarks mest udbredte kæledyr, katten.

"Mange ejere tager allerede ansvar for deres kat og vedkender sig ejerskabet ved at ID-mærke og registrere katten. Loven vil derfor henvende sig til de, der ikke gør. At eje en kat er et tilvalg, som der følger et ansvar med."

Det er en af begrundelserne fra forslagsstillerne for, at vi bør have en kattelov. Og det uddybbes:

"Hver dag afliver dyrlæger mindst omkring 25 raske killinger på klinikker i Danmark. Ofte kan man i medierne læse om mennesker, der har skadet andres katte, kørt dem væk fra deres bopæl eller endda skudt dem. Det sker ofte i afmagt over, at naboens kat betræder ens grund og måske tisser på ens ting eller kradser ens bil."

Sådan skrev de fire kvinder også i begrundelsen for lovforslaget. En af dem, der står bag, er dyrlæge Lise Svejgaard fra Egelund Dyreklinik i Ravnstrup.

- Det er ikke ok at være ligeglad med alle de her katte, mener hun.

Lise Svejgaard afliver mange katte – også tamme katte, som er forsvundet fra ejere.

Lise Svejgaard
Lise Svejgaard
Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

500.000 herreløse katte

I begrundelsen for lovforslaget hedder det også:

"Man anslår, at der er omkring 650.000 ejerkatte og derudover 500.000 vildtlevende, herreløse katte i Danmark. Internaterne bugner med katte, og hvert år kommer flere killinger og voksne katte til. Alene Dyrenes Beskyttelse har rundt regnet 27 sager med katte om dagen. En hunkat kan hvert år få op til tre kuld killinger, og overlever de alle, vil to fertile katte på fire år blive til 5000 katte."

2:29
Se tv-indslag om borgerforslaget til en kattelov

Lov tager hensyn til begge sider

Forslagsstillerne undrer sig over, at hesten har en lov, hunden har en lov, mens det mest udbredte kæledyr i Danmark, katten, ikke har nogen lov. De mener loven vil gavne både folk, der er kan lide katte og dem, der ikke bryder sig om katten.

"Loven vil kunne tvinge de ejere, der ikke viser ansvar, til at vise det. Den vil øge tamkattens status, fordi færre katte vil genere naboer med flere, og dermed vil flere se positivt på katte end nu. Samtidig vil en lov om lovpligtig ID-mærkning og registrering kunne tage forsvarlig hånd om Danmarks voksende katteproblem med forvildede og ofte syge katte," lyder det i borgerforslaget, der er faldet.

Dobbeltmoral

Det ærgrer selvfølgelig folkene bag.

- Mange danskere er dobbeltmoralske. Når de for eksempel er på ferie i Grækenland, bliver de forarget over de mange gadehunde. Men hvad med kattene herhjemme? Det er der ingen, der er forarget over, konstaterer dyrlæge Lise Svejgaard.

Hun var i medierne, da hun tog den indleverede enøjede og stærkt forkomne kat Lilly i pleje, hvorefter den kom sig. Familien, som havde mistet katten, krævede senere at få den tilbage. Det kom der en retssag ud af, hvor dyrlægen vandt retten til at beholde Lilly.

Se tv-indslag om katten Lilly

1:56