Kat død efter at være mishandlet i rævefælde

En hankat blev lørdag aften fundet fastklemt i en ulovlig rævesaks ved Møgeltoft i Viborg. Katten var så ilde tilredt at den kort efter måtte aflives.

kat i rævesaks1
Foto: Connie Dalgaard von Moss, Privatfoto

Det var et makabert syn, der mødte Joan Fallesen og en nabo lørdag aften på en deres villavej i viborg.  

- Min nabo havde hørt den, da hun var kommet hjem. Hun undrede sig først over, hvilken lyd det var. og så gik hun op og kiggede ved træerne og så så, at det var en kat, der sad deroppe, lyder det fra Joan Fallesen.

 

Hun fortæller, hvordan katten havde en ræveaks siddende fast om benet. I panik havde katten forsøgt at flygte, men den store stålfælde sad fast i et hegn ved buskadset.

En frivillig fra Dyrenes beskyttelse tog katten med på dyreklinikken. Her tog dyrlægen, Lise Svejgaard, imod den sårede hankat.

- Jeg blev jo totalt dårlig tilpas, for jeg ku jo se, at den kat havde det usædvanligt dårligt

 

På dyreklinikken viste katten viste at være hårdt medtaget af rævesaksen.

- Den har lukket sig om benet med en mega stor kraft, der simpelthen har knust benet. Fælden sad simpelthen fast på benet, så det har han gået med i noget tid, fortæller, Lise Svejgaard.

 

Lise Svejgaard valgte at aflive den ejerløse hankat med det samme. Først derefter kunne hun gøre den fri af fælden.

- Jeg har set en del dyreværnssager, hvor katte har været forulempet på de værste måder, så jeg har set trælse ting, men lige netop sådan en fælde har jeg ikke set før, understreger hun.

 

Episoden har efterladt Joan Fallesen med bekymring

- Man er lidt chokeret over det. Ligger der flere fælder rundt omkring? Kan vores børn risikere at gå i dem, eller hvor ligger de hende? Man er lidt rystet over det, siger hun.

 

Dyrlæge Lise Svejgaard vil nu anmelde sagen til politiet.