Seks anholdt efter pistolskud i Viborg
Efter en skudepisode i Viborg søndag eftermiddag blev seks personer anholdt i Skive sent i søndag aften.
Søndag aften blev seks unge mænd anholdt efter at have været involveret i en skudepisode bag hovedbiblioteket i Viborg tidligere på dagen.
Her kom to grupperinger op at skændes, oplyser politiet.
- Alle seks er blevet løsladt her til morgen. Vi ved desværre ikke meget, udover at der blevet affyret et skud op i luften med løst krudt, siger Ole Henriksen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands politi.
Efter skuddet forlod seks af de involverede personer stedet i to biler – begge indregistreret i Skive, hvorefter de senere blev anholdt.
De seks personer blev senere løsladt igen. Fem af dem er nu sigtet i sagen.