Spaniel: En viljestærk brombærknuser og favorit i dansk jagt

I Viborg var en matrikel blevet invaderet af hunde lørdag eftermiddag.

Der er tale om en helt bestemt slags hunderace, som kan lidt af hvert.

- Den er det, man kalder en tænd- og slukhund.

- Lige så snart vi er på jagt, så har den fuld fart på, og lige så snart den ligger hjemme i sofaen, så snorker den lidt højere end fjernsynet nogle gange.

Ordene kommer fra formanden for Dansk Jagtspaniel Klub, Jesper Brahe.

Anledningen er at 26 jagt-spaniels sammen med deres førere er samlet for at teste, hvor skarpe de er, inden jagtsæsonen går i gang til efteråret.

- Ofte går vi og træner alene, og nu er vi så ude at teste af: Hvad sker der, når der står en hel flok bagved og kigger, og der er andre hunde?

Hundene og deres ejere kommer fra hele landet, og især én ting er der fokus på, når hundene og deres førere mødes for at dyste hver anden weekend.

- Det vigtigste er det ultimative samarbejde med hund og fører, for hunden kan godt gå på jagt, og det kan føreren også, så den ædle kunst er, at de to skal gå på jagt sammen, lyder det fra Jesper Brahe.

- Og så har vi også en lille konkurrence om, hvem der vinder flest gange om sommeren, og det er en skarp konkurrence, tilføjer han.

Formanden betegner spanieren som “den vildeste brombærknuser” i jagt.

- Den kører med 250 i timen foran føreren for at få en fugl op at flyve, fortæller Jesper Brahe.

Peter Schulz fra Havndal købte for to år siden en spaniel. Og så begyndte han at træne med hunden i Dansk Jagtspaniel Klub.

- Det har så grebet mig helt vildt. Det må jeg ærligt indrømme.

- Jeg har gået i gammeldags jagtklub før. Det her er bare noget andet, fastslår han.

Især én ting tiltaler ham ved træningen.

- Det er belønningsprincipper og godhed, påpeger han.

Peter Schulz er især imponeret over, hvor langt man kan komme med træningen af spaniel.

- Når kommandoen kommer, så sitter vi. Vi skal ikke tage fire skridt. Det gør bare en forskel. Og når man så kommer ud blandt andre ikke-spanielstrænede hunde, så kan man godt se, der virkelig er forskel. De er lidt mere... er ikke trænet på samme måde, vurderer han.

Til dagens træf i Viborg er der mange forskellige klasser. Det er inspirerende for dem, der ligger under de øverste klasser.

- Det er jo berigende at komme op og se vinderklassen, hvad det egentlig kræver for at være en del af det selskab. Der skal man lige hjem og have skruet lidt i værktøjskassen og have trænet lidt mere, siger Peter Schulz.

Han har haft en god dag med sin to-årige følgesvend.

- Vi bestod for første gang. Nattesøvnen, den har været væk, men det er givet godt ud nu, siger han.

Efter dagens strabadser er både fører og hund godt brugte. Og det er ikke helt tilfældigt, at deres energiniveau ryger op og ned på samme tid.

- Når man arbejder så meget med en hund, så bygger man nogle bånd til den her højtelskede, bette fyr, man har der. Går jeg på toilettet, så sætter han sig og venter udenfor. Det er svært at forklare. Det skal man opleve, slutter han