Analyse: Hvem har en borgmester i maven?
Når borgmesteren fortæller, han vil stoppe, melder spørgsmålet sig automatisk og straks om, hvem der tager over.
Dette er også tilfældet i Ringkøbing-Skjern, hvor Hans Østergaard (V) – kommunens førstemand i seks-et-halvt år – mandag aften meddelte, at han ikke vil søge genvalg i 2025.
Allerede få timer efter nyheden om den siddende borgmesters forestående sortie, fortalte partifællen Erik Viborg, der er byrådsmedlem og udvalgsformand, at han er parat til at samle kæden op efter Østergaard.
Lige inden sommerferien, da Holstebros mangeårige borgmester, H.C. Østerby (S), bebudede sin afgang var situation nøjagtig den samme. Nyheden om Østerbys farvel var kun få timer gammel, da byrådsmedlem Klaus Flæng – og et splitsekund senere kollega Simon Tang – offentliggjorde, at de begge ønsker at løfte den socialdemokratiske borgmesterarv i Holstebro Kommune.
Interessen for nyheden om en siddende borgmesters bebudede afgang – og ikke mindst potentielle arvtageres iver efter straks at bringe sig selv i spil – siger noget om, hvor meget et kommunalvalg er et borgmestervalg og et valg af personer.
Hvem har potentialet? Hvem har ’en borgmester i maven’? Hvem mestrer det politiske spil? Hvem kan netværke og sparke døre ind på Christiansborg?
Det kommer også kommunalvalget i 2025 til at handle om.
Og derfor er det igen uhyre interessant, hvilke navne der er i spil – og som i sidste ende bliver valgt, som borgmesterkandidater. Et anliggende, som i parentes bemærket er noget, partimedlemmerne tager sig af. Hvem, der skal afløse Hans Østergaard og H.C. Østerby, som borgmesterkandidater er kun op til socialdemokrater og venstrefolk i henholdsvis i Ringkøbing-Skjern og Holstebro at afgøre.
Og læg så dertil et appendiks om, at et politisk spil om en borgmesterpost – hvem der skal være en kommunes førstemand eller -kvinde – ikke bare er et spørgsmål om navne og personer.
Det handler heldigvis også om politik. Om politiske holdninger og ståsteder. Om meninger, der brydes.
I tilfældet Ringkøbing-Skjern for eksempel om, hvilken energipolitisk linje en borgmesterkandidat vælger at lægge. Hvor meget skal / skal ikke den grønne omstilling i form af vedvarende sol- og vindenergi for eksempel fylde i kommunen?
Og glem så heller ikke den landspolitiske indflydelse.
Afgørende for, ’hvem det bliver’ handler også om, hvilke partier, som er i med- eller modvind på den store politiske scene.
Både Venstre og Socialdemokratiet er i øjeblikket en skygge af sig selv i forhold til, hvor partierne tidligere har befundet sig i meningsmålingerne. Holder den tendens frem mod næste års kommunalvalg, så vil det alt andet lige været noget som vil smitte af også på valgresultater her i landsdelen.
Nøjagtig som andre partiers aktuelle succes vil få indflydelse. SF, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance vil formentlig påvirke valgresultater og dermed også konstitueringsaftaler i dagene efter tirsdag den 18. november 2025.
