Gaver i guldpapir fra FCK til FCM

Dan Hirsch Sørensen, Sportskommentator
FCM-FCM
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland satte i aften en tyk streg under, at de er en faktor i guldkampen. Med en 2-1 sejr i Parken er FCM nu blot to kampe fra at vinde klubbens fjerde mesterskab.

Guldbraget var en hektisk, intens og dramatisk affære. FCK var bedst og farligst i kampens begyndelse. Men hjemmeholdet var også farlige i egen ende. 

For det var gaver pakket ind i guldpapir, der fik kampen til at tippe. Først var det keeper Grabara, der forærede Franculino det første mål. Og lidt senere var forsvarsspilleren Vavro, der var i det gavmilde hjørne som ledte til Charles' 0-2 scoring.

I sådan en intens slutfase handler det ikke nødvendigvis om at spille bedst. Her handler det om marginaler. Og så er det fløjtende ligegyldigt, hvordan sejrene kommer i hus.

Ret beset var FC København bedst og havde størstedelen af spillet. Men en heroisk indsats af FC Midtjylland og kløgtige udskiftninger af Thomas Thomasberg i pausen gav midtjyderne overhånden i denne vanvittige guldkamp.

For en så vigtig og hårdt tilkæmpet sejr bør være den spand benzin for FC Midtjylland, som de skal bruge for at køre guldet i mål. 

daso_dsc_3578.jpg
Af Dan Hirsch Sørensen
Sportskommentator

Dan har spillet 200 superligakampe for AGF, Ikast FS og Vejle Boldklub og var anfører i en stor del af tiden. Han ragede i øvrigt et hav af røde kort til sig. Efter fodboldkarrieren har han også beskæftiget sig med sport. Nu betragter han spillet fra sidelinjen for TV MIDTVEST som sportskommentator.