Fortællinger om lærere, der gjorde en forskel

Vi har alle haft en lærer, som vi husker. Måske husker du specifikke episoder fra gymnastiksalen, fysiklokalet eller klassens time. Gode, og mindre gode minder. 

Nogle af dem sætter sig, for nogle af dem gjorde en forskel. Nogle gange var det læreren selv, som var forskellen. 

De historier har vi på TV MIDTVEST i anledning af Lærernes Dag 5. oktober opfordret midt- og vestjyderne til at dele.

Her er fire fortællinger om en lærer, som ændrede det hele. 

Elisabeth gik fra at sidde i hjørnet til at træde ud i verden med selvværd: - Han forstod mig, selvom jeg var ordblind

Som 14-årig rejste Elisabeth Berggren-Larsen fra København til Handbjerg ved Struer. 

Hun skulle på efterskole, fordi hun var blevet skoletræt. Men hun var kommet langt væk hjemmefra. 

Her mødte hun læreren Jens, som fik stor betydning. Efter tre på skolen var livet og hende selv fuldstændig forandret. 

- Jeg mødte en forståelse, som jeg aldrig før har mødt i folkeskolen, fordi jeg var ordblind. Der var jeg bare doven, og endte i hjørnet, som hende, de allerede havde opgivet, fortæller Elisabeth Berggren-Larsen. 

Men på efterskolen i Handbjerg mødte hun noget helt andet. Tålmodighed. 

- Han havde tid til os. Han havde tålmodighed med mig, og jeg endte med at kunne lide at lave lektier. 

- De tre år, jeg gik deroppe, skete der virkelig noget med mig. Jeg fik mere selvtillid og selvværd. Jeg kunne tage derfra med gode karaktere - det regnede jeg ikke med, jeg ville få. De vidste mig, at jeg godt kunne, og de tog sin tid til at finde den måde, jeg bedst kunne være med på, siger Elisabeth Berggren-Larsen. 

I dag bor hun i Holstebro og mindes sin efterskoletid med stor glæde. Hun husker, hvordan lærerne både kunne være sjove, alvorlige og være en skulder at græde ud ved, når man var langt væk hjemmefra. 

For nyligt tog hun og en anden hjem til deres gamle efterskolelærer, Jens, for at besøge ham. 

- Han var som han altid har været. Modtog os med åbne arme og med omsorg. 

Engelsklærer gav Torben smag for sprog - og gav ham mulighed for at arbejde i udlandet

- Det er ikke alle lærere, man husker indgående med fulde navn og det hele. Men det kan jeg med ham.

Sådan siger Torben Beyer Madsen om den lærer, han havde til engelsk og dansk i 4. og indtil 9. klasse på en skole i Holstebro i 70'erne.

Engelsklæreren Kaj havde en anden tilgang til eleverne, end Torben Beyer Madsen oplevede fra mange andre lærere. 

- Han formåede at fange os med det faglige i en ellers vild teenagetid. Jeg var en dreng med krudt i røven, som måske hellere ville ud at spille fodbold, men han fangede mig alligevel. Han talte til mig på en anden måde, gik i dialog med mig, forklarer Torben Beyer Madsen. 

I dag har han selv børn, og det ene af dem går stadig i skole. Han synes, der mangler fokus på de gode historier fra folkeskolen. 

- Vi mangler at hylde lærerne fra dengang, men også for i dag. Det vælter med gode lærere – og det er vi også nødt til at fortælle. Der er en masse en gode medarbejdere på skolerne, som gør en stor indsats for børnene, siger Torben Beyer Madsen. 

Gymnasielærer gjorde kemi til en glæde - og inspirerede Søren til selv at blive lærer 

Som en forsmag på gymnasiet tog den unge Søren Christensen på besøg på Holstebro Gymnasium i Brobygning. 

Her mødte han for første gang en lærer, som senere skulle vise sig at blive både "ven", "kollega" og "medarbejder" for ham meget senere. Men allermest blev kemilæreren Mogens en stor inspiration for Søren Christensen i hans eget arbejdsliv. 

- Allerede i brobygningen gjorde han en forskel. Han var så inspirerende, at man fik lyst til at tage en matematisk linje og lære mere om naturvidenskab, siger Søren Christensen. 

Så det gjorde han. Han tog fysik og kemi og så kemilæreren udfolde sig. 

- Jeg synes, kemi var hammersvært – og jeg var ikke dygtig til det. Men han kunne få et svært stof til at være noget, vi kunne være sammen om – og jeg glædede mig altid til at have kemi, siger Søren Christensen. 

Det var ikke givet, at han skulle tage en universitetsuddannelse, men gymnasielæreren Mogens inspirerede ham til at gå den vej og selv blive gymnasielærer. 

Flere andre på hans årgang gik naturvidenskabens vej og blev ifølge Søren Christensen farmaceuter, ingeniører og fik arbejde i medicinalindustrien. 

Selv blev Søren Christensen leder - og er i dag direktør på Skive College. Han endte også med at få sin tidligere lærer som kollega og senere som medarbejder. Der er meget, som han har lært af Mogens. 

- Han var fagligt inspirerende – men han var også sjov. Når vi havde prøver, så satte han en spand over hovedet som beskyttelse, lavede røgbomber og andre sjove ting med os, husker Søren Christensen. 

Den del tog Sørens Christensen også med sig i sit virke som underviser. 

- Humoren. Det at kunne have et grin sammen med sine elever, at få dem med sig, så undervisningen er noget, vi gør fælles – det har inspireret mig meget. 

Musiklærer gav Lene en passion for musik

Da Lene Mortensen fra Ikast gik i 5. klasse, begyndte en ny lærer på skolen. Som Lene Mortensen husker det, var hun nyuddannet musiklærer. 

Og så var hun passioneret for sit fag. 

- Hun var musiklærer med hele sit hjerte, siger Lene Mortensen. 

Og så formåede den nye musiklærer, Aase, at få samme hjerte for musikken til at vokse i sine elever. 

- Hun så bare noget i os, som havde et talent med at spille eller synge. Hun var god til at udfordre os. Hvis der var noget, vi ville prøve af, så sørgede hun for at købe det ind – og til workhops og weekendkurser deltog hun sammen med os og lavede også hold om eftermiddagen, fortæller Lene Mortensen om sin lærer, som virkelig brændte for sit fag. 

Den brand gav også Lene Mortensen en passion for musik. 

- Hvis jeg hører noget ny musik, så tænker jeg på hende. Hun lærte os at lytte til musik med et helt åbent hjerte, fortæller Lene Mortensen. 

For nyligt stødte hun på sin gamle lærer igen. 

Denne gang virtuelt. 

- Jeg skulle sælge noget på Facebook, som hun købte. Så kom jeg til at se, at det jo var Aase. Det var rigtig sjovt, at høre fra hende igen, siger Lene Mortensen.