Hvor få, som gider at stemme er interessant - også fordi et valg til Europa-Parlamentet ikke er ligegyldigt

Så oprandt dagen. Valgstederne er åbnet. Nu kan der endelig stemmes til Europa-Parlamentet.

Nogenlunde sådan tænker og anskuer politiske nørder denne søndag. 

Spørgsmålet er, om folk i al almindelighed gør? 

Svaret er, at det gør de næppe.

Ved valget i 2019 afgav 66,8 procent af vælgerne deres stemme. En valgdeltagelse dagen i dag med al sandsynlighed ikke kommer til at matche, fordi EP-valget for fem år siden lå midt i en folketingsvalgkamp, hvor danskerne alt andet lige var sporet mere ind på politik, end de er i dag. Et folketingsvalg, som dengang i øvrigt trak 84,6 procent til stemmeurnerne.

Hvor galt det går - hvor få, som gider at stemme - er interessant, også fordi et valg til Europa-Parlamentet ikke er ligegyldigt.

Hvor meget EU præcist er inde over dansk lovgivning, er der forskellige bud på. Ifølge Tænketanken Europa har EU indflydelse på mellem 12 og 58 procent af det, som bliver vedtaget i Folketinget. Om det er det ene eller det andet tal, afhænger af, om der - sagt på EU-sprog - er tale om EU-direktiver eller EU-forordninger. Faktum er, at uanset hvad er EU ikke uden betydning. Og at valgdeltagelsen også derfor er relevant at holde øje med.

Et midtvejsvalg

Noget andet, som er værd i dag at have fokus på, er valgets resultat.

Valget til Europa-Parlamentet er ud over at være et EU-valg også blevet udråbt som et midtvejsvalg, fordi det er første gang siden folketingsvalget i 2022, at SVM-regeringen bliver vejet og målt.

Især Venstre og Socialdemokratiet er ikke i den form, partierne var for halvandet år siden.

Venstre fik i november 2022 et historisk ringe resultat og er ifølge meningsmålingerne siden da kun gået yderligere tilbage. Det samme gælder Socialdemokratiet, som ifølge målinger har tabt i omegnen af 10 procentpoint siden folketingsvalget.

Vil denne tendens slå igennem? Det vil den uden tvivl, men spørgsmålet er hvor hårdt?

Vil Venstre i Europa-Parlamentet gå fra fire til to mandater og dermed blive halveret? Vil Socialdemokratiet få tre kandidater valgt og blive det største danske parti i Bruxelles og Strasbourg? Eller vil S blive åndet så meget i nakken af SF, at de to partier ender a point, fordi folkesocialisterne i øjeblikket har politisk medvind?

Og hvad med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre? To vidt forskellige størrelser også i europapolitisk sammenhæng. DF'erne er stærkt EU-kritiske. De Radikale er ovenud begejstrede. Fælles er de to partier om, ifølge de seneste meningsmålinger, overhovedet ikke at kunne være sikre på at blive valgt.