Borrelia-tvivl: Helene køber antibiotika på det sorte marked

Daglig hvile og antibiotika morgen og aften. Så kan 41-årige Helene Hvelplund fra Brande lige få hverdagen til at hænge sammen.

- Jeg har fået det bedre og bedre og har lige så stille kunne trappe op på mit arbejde, siger Helene Hvelplund, der til daglig er værktøjsmagerelev. 

Sidste sommer blev hun bidt af en flåt i navlen. Ifølge de danske sundhedsmyndigheder skyldes hendes sygdom ikke borrelia - derfor er hun tvunget til at behandle sig selv med antibiotika, som hun selv skaffer på det sorte marked.

- Jeg har været i kontakt med en pensioneret læge, og han sagde til mig, at du skal have fat i noget mere af det her penicillin, og du skal have først til et halvt år, og så var jeg ude at finde til et halvt år, fortæller hun.

Siden har hun selv skaffet antibiotikaen fra udlandet. 

Flere havner i vakuum i sundhedssystemet

Helene Hvelplund er en del af den stigende gruppe af danskere, der ikke synes sundhedsystemet giver dem den rette behandling for borrelia og dermed tyer til ulovlig selvmedicinering. Søndag fortalte vi om Borgmester i Ikast-Brande Kommune, Ib Lauritsen (V), der også selv skaffer illegal antibiotika fra udlandet. Det er en behandling, der vækker bekymring på Christiansborg.

- Der er ikke nogen, der skal selvmedicinerer sig. Det skal være sådan, at vores sundhedsvæsen naturligvis altid anbefaler det, der er den bedste behandling, fastslår sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen. 

Forsker: Vi mangler viden

Thomas Bjarnsholt er professor på Institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet. Han mener, det er ærgerligt og meget skræmmende, at et land som Danmark ikke er i stand til at tage vare på en patientgruppe og overlader dem til sig selv. 

- De har symptomer. Det kan være det ikke er borrelia, det kan være det er borrelia, men i og med vi ikke har en ordentlig diagnostik, så kan vi ikke afvise det, siger han.

I dag bruger Sundhedsstyrelsen en såkaldt Eleisa-test, som måler antistoffer i blodet, til at bestemme, om man er ramt af borrelia. En test som i både Helene Hvelplunds og Ib Lauritsens tilfælde ikke viser tegn på borrelia. Og Thomas Bjarnsholt sætter spørgsmålstegn ved metoden. 

- Der er mange af de her kroniske infektioner, som man ikke bare kan måle i blodet. Så de her Eleisa-tests kommer muligvis til kort. Men på den anden side kan man heller ikke sige, at de har borrelia ud fra symptomerne, for man er nødt til at finde årsagen og finde bakterierne, konstaterer han. 

Sundshedsordfører: Forskerne har selv et ensvar

Hos socialdemokraterne ser de gerne mere forskning på området. Det skal bare komme fra forskerverdenen selv. Og så opforder både DF og Socialdemokraterne til, at Sundhedsstyrelsen kigger på andre måder at diagnosticere på.

- Det skal ikke være nødvendigt, at jeg som sundhedsordfører beslutter, at der skal forskes på et bestemt område, fastslår Flemming Møller Mortensen.

Og mens sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen mener, at det er forskernes eget ansvar at forske i borrelia, så efterlyser Thomas Bjarnsholt flere midler til forskning. 

- Desværre har man jo fra politisk side valgt at skære ned for støtte til grundforskning. Så det er fint nok, at politikerne siger, at det skal komme fra os, men vi skal have nogle midler at gøre det for, fastslår Thomas Bjarnsholt.