Brand på kirkegård muligvis påsat
Politiet leder nu efter vidner, som kan have set noget i området omkring Sejs kirke.
En mindre brand på en kirkegård har fået politiets opmærksomhed.
Omkring klokken 14 kørte brandvæsnet til kirkegården i Sejs syd for Silkeborg. Her var der ild i noget, der lå under et halvtag ved kirkegårdens medarbejderhus.
- Vi undersøger nu, hvordan det lige pludselig kan begynde at brænde på kirkegården. Vi har mistanke om, at det kan være påsat, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj.
Under taget lå der blandt andet nogle sække med NPK-gødning, så der var derfor nødvendigt, at brandmandskabet tog alle mulige forholdsregler, da det kan skabe farlige gasser. Branden blev dog hurtigt slukket.
- Vi vil gerne høre fra vidner, der måske har set noget eller oplevet noget usædvanligt i området, forklarer vagtchefen.
Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.