Håndtryk skaber debat: - Jeg synes, at det er symbolpolitik

Et håndtryk er symbolpolitik.

Sådan lyder det fra Ulla Vestergaard (A), der er borgmester i Thisted Kommune.

Håndtrykket er til diskussion, fordi det bliver til den sidste del af ceremonien, når kommunerne i 2020 skal afholde grundlovsceremonier for ansøgere til dansk statsborgerskab.

- Jeg synes, at selve loven om, at man fejrer, at der er mennesker, der positivt tilvælger at blive dansk statsborger, er en rigtig god idé. Men jeg synes også, at det er symbolpolitik, at det skal bindes op på et håndtryk, siger hun.

Sådan er hun ikke den eneste, der har det.

I Holstebro Kommune er borgmester H.C. Østerby (A) enig i, at det mere handler om symbolet end handlingen.

- Jeg synes, at det er fint festliggøre, at vi får nye statsborgere til Danmark. Men jeg synes, at det er meget symbolsk med håndtrykket, siger han.

I december 2018 blev det vedtaget, at udlændinge ikke kan opnå dansk statsborgskab, før de har trykket en repræsentant fra kommunen i hånden.

Vant til at give hånd

I januar i år stod daværende Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg for den første grundlovsceremoni nogensinde.

I lovteksten fremgår det, at håndfladerne SKAL røre hinanden og der må ikke bæres handske under håndtrykket.

- Vi er jo vant til at give hånd. Det er ikke det. Herovre har vi været vant til før i tiden, at en handel også kunne foregå ved håndtryk. Men det er bare for at sige, at der ikke er nogen grund til at skrive det ind i loven, siger MANDEN, der er enig i, at man skal skrive under og lave en ceremoni, men ligefrem at man skal lave et håndtryk er han ikke tilhænger af, siger H.C. Østerby.

Minister opmærksom på sagen

TV MIDTVEST har forsøgt at få en kommentar fra Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye i sagen.

Det har han dog ikke ønsket at give.

Han har tidligere udtalt sig til DR omkring håndtryk i forbindelse med nye statsborgere i Danmark.

- Nu er kravet om håndtryk ved grundlovsceremonierne indført, og jeg vil derfor nu give de nye grundlovsceremonier - herunder kravet om håndtryk - en chance for at virke, så vi kan drage os nogle nyttige praktiske erfaringer at basere overvejelserne på, sagde Mattias Tesfaye til DR den 30. august.

Det kan både være en politiker og en embedsmand, der står for håndtrykket.