Hvalros var strandet ved Fjand
En hvalros lå med blødende sår på stranden ved Fjand, og så ud til at sidde fast. Men fredag aften forsvandt den.
Sommerhusgæster gjorde fredag morgen et usædvanligt fund. De fandt nemlig en hvalros liggende ved Fjand Strand.
I første omgang så det ud til, at hvalrossen skulle skydes, da den havde sår. Men så blev det besluttet, at hvalrossen skulle have en chance.
Det er første gang siden 1999, at en hvalros er skyllet ind på en dansk strand.
Fredag aften var hvalrossen dog pludselig væk igen. Måske er den kommet til kræfter, og er svømmet til nordligere himmelstrøg, hvor den retteligt hører hjemme.
Hør interview med vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen fra Skov- og Naturstyrelsen her: