Anklager i blodtappersagen: Kan ikke bruge moderens forklaring

Alle beviser peger på, at en 36-årig mor fra Skjern over en femårig periode har tappet sin søn for blod.

Det mener i hvert fald anklager Pia Koudahl på blodtappersagens tredjedag, hvor afhøringerne af i alt ni vidner og visning af videoovervågningsbilleder af blodtapningen er overstået.

- Et stykke hen ad vejen er der tale om en ren tilståelsessag, lyder det fra anklageren med henvisning til, at moderen allerede mandag erkendte sig delvist skyldig i tiltalen.

- Alle kan blive enige om, at det er en tragisk sag, men jeg vil understrege, at det ikke er synd for den tiltalte. Det er hendes handlinger og hendes skyld, at vi sidder her i dag, siger Pia Koudahl.

- Kan ikke bruge hendes forklaring til noget

Den 36-årige kvinde har tilstået, at hun gennem en periode på to-tre år har tappet sin søn for blod, men anklagemyndigheden holder fast i, at mishandlingen er foregået i fem år.

- Det er min opfattelse, at det har stået på fra juli 2012 til september 2017. Den tiltalte kan ikke huske, hvornår det hele startede. Tværtimod har hun fortalt, at hun har brugt masser af tid på at glemme denne periode af sit liv, så vi kan ikke bruge hendes forklaring om, at det har stået på i to-tre år til noget, lyder Pia Koudahls argumentation overfor nævningetinget i Retten i Herning.

Kvindens forsvarer, René Knudsen, lagde overfor nævningetinget vægt på, at kommunen blev advaret af familiemedlemmer allerede i 2014. Ringkøbing-Skjern har dog forklaret overfor TV MIDTVEST, at man ikke kan finde underretningen i kommunens system.

- Det kunne have været stoppet i 2014, hvis offentlige myndigheder havde gjort noget. Jeg synes, det er tragisk.

- Professoren på sygehuset i Skejby fik også et tip om, at det kunne være Münchausen by Proxy for nogle år tilbage af en amerikansk kollega. Jeg synes, professoren svigtede der, siger René Knudsen.

Hvilken type vold er der tale om?

Et af de helt store spørgsmål er nu, hvorvidt moderen skal straffes efter den almindelige voldsparagraf eller de grovere paragraffer, hvor strafferammen er helt op til 10 års fængsel.

- Den tiltalte har efter min opfattelse ødelagt de første seks år af drengens liv. Der er så grove skader, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, siger Pia Koudahl.

Forsvarer René Knudsen køber ikke præmissen om, at kvinden har ødelagt hele drengens liv. Han mener, der er ført bevis for, at drengen led af en sjælden tarmsygdom fra fødslen, og at moderens mishandling først begyndte senere.

- Jeg tror, moderen har haft behov for at fremstille sin dreng som mere syg, end han egentlig var.

- Jeg er af den opfattelse, at min klient er syg. Hun skal selvfølgelig have en sanktion, men man skal være opmærksom på, at hun har gjort det, hun har, fordi hun er syg. Jeg er ikke i tvivl om, at konklusionen på den her sag kommer til at lyde på, at den tiltalte er syg, siger forsvareren.

Anklagemyndigheden går efter at få moderen dømt efter paragraf 246, som kan give op til 10 års fængsel.

Hvis ikke nævningetinget finder belæg for at dømme efter paragraf 246, er anklagemyndighedens påstand, at hun skal dømmes efter paragraf 245, som kan give op til seks års fængsel.

Kvindens forsvarer mener, hun bør straffes efter paragraf 244, hvor rammen lyder på op til tre års fængsel. René Knudsen appelerede samtidig til, at nævningetinget maksimalt tager paragraf 245 i brug.