Samfundssind & Håndsprit: Hvad har vi lært af coronakrisen?

Du har garanteret flere gange i de seneste uger stillet dig selv følgende spørgsmål: Hvorfor? Hvad nu? Hvordan? Hvor lang tid? Og svarene har blafret i forårsvinden. For der er ikke klare svar på ret meget for tiden.

Men der er eftertanker og betragtninger, som vi alle kan tage med os videre. Og der er ord som samfundssind. Hjemmearbejdspladser. Håndsprit. Karantæne. Ord, som vi alle har skullet vænne os til.

- En epidemi er på en måde en provokation til befolkningerne. Den siger: Organisér jer eller I dør alle sammen. Derfor udviklede man tidligere karantænen, fortæller filosof Anders Fogh Jensen i programmet og henviser til Pesten, der i 1300-tallet hærgede i hele verden.

Ordet ”karantæne” kommer faktisk af det italienske ord ”quarantina”, der betyder fyrre-tyve. For fyrre-tyve dage skulle man vente ved bymuren, inden man måtte komme ind i en ny by under pesten. På den måde kunne man finde ud af, om man var smittet.

I programmet møder vi også Karen Heidelbach, der er mor til en datter, der har været igennem et længere kræftforløb. Datteren Esther fik for nogle år siden en levertransplantation, og familien har været vant til at leve med isolation, afstand til andre mennesker og med masser af håndsprit indenfor rækkevidde.

- Erfaringen, vi har fået med vores datters sygdomsforløb, betyder, at vi i dag står meget stærkt funderet som familie. Vi kan trække på nogle ressourcer, vi fik, da Esther lå i isolation og ventede på en ny lever. Og det bruger vi her i den nye situation med corona, fortæller Karen Heidelbach.

”Samfundssind & Håndsprit” sætter også fokus på vores nye måde at arbejde på. Blandt andet kommer den nye trend ”videomøder” under kærlig behandling.

- Jeg tror, at vi under coronakrisen har lært nogle nye effektive måder at arbejde på. Jeg har i hvert lært, at de helt hardcore arbejdsmøder, der kører på video, er meget effektive, siger erhvervsminister Simon Kollerup i programmet. Han understreger dog, at han ikke tror, at videomøder vil erstatte fysiske møder i fremtiden.

Det er noget formanden for DBU, Jesper Møller, der også medvirker i programmet, er helt enig i.

- Jeg har i denne tid holdt en del møder både på video og på telefon. Og det er ikke noget, jeg har lyst til at fortsætte, skulle jeg hilse at sige. En af grundene til, at jeg er med i fodboldens verden er, at jeg gerne vil se fodboldkampe og dernæst deltage i fysiske møder.

Så barnebarn for første gang gennem vindue

I ”Samfundssind & Håndsprit” bliver de seks medvirkende bedt om at vise billeder, de har taget under coronakrisen.

Foredragsholder Gitte Hornshøj har blandt andet taget et billede af sin mor, der er på plejehjem. Familien må ikke besøge moderen, og derfor må hun stå bag en rude og kigge ud på sit nyfødte barnebarn.

- Det billede siger alt om, hvad denne situation gør ved os, fortæller Gitte Hornshøj.

- Hendes glæde over at se sit første barnebarn gjorde så ondt i mit hjerte. Jeg kunne ikke bare smadre ruden og sige: Mor, vi er her. Det gør noget ved mig at mærke, at savn kan blive fysisk, siger hun.

At det er en hård tid, vi er igennem, er ikke til diskussion. Men heldigvis er der også mange positive ting at tage med fra denne krise. Det er de seks medvirkende enige om.

- Tiden arbejder for os. Det er måske en kliché, at tiden læger alle sår, for det gør den ikke. Men vi lærer og vokser med opgaven alle sammen. Så mit råd er: Hold ud og hæng i. Det skal nok blive godt igen, slutter Karen Heidelbach.