Mette og Thomas bor i en gammel togstation: - Der er så meget historie her

For knap 100 år siden ventede rejsende på toget i Mette Billers og Thomas Laursens’ stue, og billetkontoret var i deres spisestue. Lige uden for vinduerne var perronen, og her løb skinnerne på Kjellerupbanen.

- Der er så meget historie her. Nogen har måske fået sit første kys her i vores stue, og der har sikkert også været tyske soldater på gennemrejse. Det giver anledning til en masse fantasi, fortæller parret.

Hinge Station ved Kjellerup åbnede i 1923 og blev nedlagt i 1968. Dengang blev de gamle stationer på Kjellerupbanen sat til salg for at skaffe penge efter konkurs.

Sammen med udsigten og beliggenheden var det den historie parret faldt for.

- Det er sjovt at tænke på, at vi ikke er de første, der har været her, og det forpligter på en måde. Vi skal passe på det og værne om det. De her stationsbygninger var kvalitetsbygninger, og det har også drevet værket for mig, at det måske stadig er her, når jeg ikke er her mere, siger Thomas.

Ville gerne have bevaret endnu mere

Siden 1968, hvor togstationen blev nedlagt, har der kun været én ejer, før Mette og Thomas overtog i juni 2019.

Den tidligere ejer havde allerede gjort en del ved boligen dengang, så meget af det originale, som Mette og Thomas i dag synes kunne være sjovt at have bevaret, var desværre forsvundet.

- Dengang ville man ikke vise, at det havde været en station engang, så mange detaljer var fjernet. For eksempel var der en gammel billetluge i flot udskåret træ, og der var et pengeskab, hvor de rejsendes værdier kunne opbevares.

De har dog et stykke af den oprindelige bænk i ventesalen, som de skal have sat op engang, og nøglerne til sporskifte skal også op og hænge et sted.

Parret har forvandlet det gamle postkontor til entre og badeværelse, billetkontoret er som sagt blevet til spisestue, og ventesalen til stue. Ellers var der rigtig mange små rum i huset, som nu er blevet lidt større for at opfylde nutidens behov, og førstesal er nu helt anderledes indvendig, mens udtrykket er det samme udvendig.

- Vi har hele tiden prøvet at finde balancen mellem at bevare det oprindelige og få moderne løsninger ind, for vi skal jo også kunne bo i det, siger Mette.

Togentusiaster midt i aftensmaden

En ting har parret også måtte indfinde sig med – i ny og næ kommer nysgerrige forbi for at se, hvordan det står til med den gamle station.

- Nogle gange kommer der folk forbi, som vi ikke kender. Engang stod en fremmed mand og kiggede ind ad vinduerne, mens vi sad og spiste, men det er nu meget sjovt. De er interesseret i toghistorie og kan fortælle en hel masse, som vi ikke ved.

Og efterhånden er det at bo i en gammel togstation blevet en del af parrets identitet.

- Det er stadig stationen i folks hoveder, og vi bliver husket som ’dem fra stationen’. Det er skægt, og det er det også at møde folk, der har en relation til bygningen, men ikke til os. Bygningen kommer ind under huden på os, fortæller de.